
Vildt Naturligt
Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle.
Episoder

Medicin i massevis til fisk og bunddyr
Hvad sker der med resterne af vores medicin, når vi tisser det ud i toilettet eller vasker det af kroppen i bruseren? Tonsvis af det smutter forbi renseanlæggene og videre ud i vandmiljøet, hvor fisk og bunddyr ikke har samme gavn af smertestillende, antidepressiver, antibiotika eller diabetes-præparater. Et dansk-svensk ph.d.-projekt har undersøgt flittigt brugte lægemidlers vej til hav og vandlø

Ulvens danmarkshistorie
Klapjagter, ulvefælder og barbariske udstillinger af ulvelig vidner om, at danskerne også var utrygge ved ulven i gamle dage. Selv efter at ulven blev udryddet i Danmark i starten af 1800-tallet, blev der ved med at dukke historier op om dens ugerninger. Dengang var den jaget vildt mod god betaling. Nu er den her igen som fredet art - men stadig forhadt og frygtet. Hvad kan vi lære af historien? S

Forgiftet, stukket og spist (lytterspørgsmål)
Hvorfor spiser mennesker ikke hinanden, når nu andre arter gør? Hvem er de russiske dræber-musvitter? Hvad er den bedste overlevelsesstrategi, hvis vi bliver bidt af en giftslange? Hvorfor er nogle flyvende insekter så dårlige til det? Mødes kragefugle ved et værtshus på Amager for at tage på tur sammen? Hvordan er en stor flok græshopper kommet op på syvende etage i et højhus? Vil alle bjerge på

Dyrekirkegård er dansk verdensarv
Fiskeben kan være slemt irriterende, men nogle rigtig gamle af slagsen har bragt endnu en dansk lokalitet på UNESCO's prestigefyldte verdensarvsliste. En velbevaret naturlig dyrekirkegård fra dengang Danmark var helt dækket af hav, rummer spor af livet for over 55 millioner år siden. Men hvad er så specielt ved skrænterne i den vestlige del af Limfjorden? Hvad ligger der af spændende ting ud over

Hitler-billen og Shakira-hvepsen
Shakira, Donald Trump og Mads Mikkelsen har alle fået dyrearter opkaldt efter sig. Men hvilke regler er der for, hvad vi kalder biologiske væsner? Hvem holder øje med, om reglerne bliver overholdt? Hvad bruger vi navnene til? Behøver det at være på latin? Og hvad skal der til, før et eksisterende navn bliver ændret, så en sagesløs blind hulebille kan slippe for at dele navn med Adolf Hitler?
Gæst

Find på eller forsvind!
Naturen er barsk, så snedige træk og unikke egenskaber kan være nødvendige for at overleve. Nogle af evolutionens vildeste løsninger findes i det små hos insekterne. De har været her længe, og der er utroligt mange af dem, så evolutionen har haft mange skud i bøssen til at lære dem at snyde fjenden eller samarbejde med naboen. En ny bog bugner af eksempler og opfordrer os til større respekt for de

Neandertalere i nærområdet?
Hvis vores forgængere neandertalerne boltrede sig langt oppe i Tyskland, hvad skulle så have forhindret dem i også at smutte til Danmark? Præcis hvor skal vi lede, hvis vi er sikre på, at de nok har været her, men mangler sikre beviser? Og hvorfor forsvandt neandertalerne, når de som fødte Alene i Vildmarken-stjerner kontrollerede ilden, tålte kulde, nedlagde store skovelefanter og havde blærede m

Øl, videnskab og vingesus
61 liter øl om året. Så meget drikker hver dansker i gennemsnit, og det er en videnskab at brygge dem til os. Carlsberg, verdens tredjestørste bryggeri, har haft eget laboratorium siden 1875, og opdagelser derfra har haft betydning for meget andet end ølproduktion. Hvad kan avanceret plantegenetik gøre for holdbarhed og bæredygtighed? Er humle og andre afgrøder bag fadbamsen truet af klimaforandri

Hvilke arter bor lige her?
Hvordan kan du skabe større biodiversitet i din have eller på din altan? Hvilke arter findes allerede i området? Og hvad skal du gøre for at lokke flere til? Biologen bag det interaktive danmarkskort biokortet.dk vil gøre det lettere at finde ud af. Egentlig skulle han bare give sin mor gode råd til at få flere sommerfugle i haven - men så greb det om sig.
Gæst: Kasper Reinhold, biolog og initiati

Svanesang og GPS-gæs
Danner svaner par for livet? Hvem er de bange for? Hvor flyver de hen, når de ikke er her? Lytterspørgsmål om svaner har bragt en tysk biolog med bopæl i Skagen i studiet. Hvad er forskellen på vores nationalfugl knopsvanen og de andre? Er det sejere at have en ørn som nationalfugl, sådan som tyskerne har? Og hvad afslører ringmærkning og GPS-trackere om rejsevanerne hos gæs, svaner og storke?
Gæs

Stjernestøv og spyfluer (lytterspørgsmål)
Kommer alle de grundstoffer, vi er lavet af, ude fra rummet? Hvorfor bliver truede skildpadder ved med at lægge æg på de samme uegnede strande? Tager apps til genkendelse af fuglestemmer fejl? Hvorfor lander spyfluer sjældent på mennesker? Og hvem laver huller i Johans uldtrøjer? Biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen svarer på spørgsmål fra lytterne. De vender også Vickys medvirken i tv-programm

Hvad kan dyr lide? (Positiv dyrevelfærd)
Grise har et stærkt behov for at rode i ting, og nogle materialer er bedre end andre. Men hvordan spørger vi dem, hvad de foretrækker? Debat om dyrevelfærd handler ofte om at undgå lidelse, men adfærdsforskere vil have os til at fokusere på, hvad dyrene bedst kan lide og har brug for. Hvordan måler og definerer vi "positiv dyrevelfærd"?
Gæst: Professor Margit Bak Jensen, afdelingen for Adfærd, Str

Giftige havslanger i sløje oceaner
Nogle af verdens giftigste slanger lever i havet, men de angriber sjældent mennesker. Truslen er mere alvorlig den modsatte vej: Vi udfordrer havslangerne med forurening, fiskeri og klimaforandringer. Men hvornår og hvorfor er slangerne stukket til søs? Og kan stigende havtemperaturer betyde, at vi også kommer til at møde dem i danske farvande?
Gæst: Biolog Arne Redsted Rasmussen, forsker og unde

Myrernes medicinskab
Myrer behøver ikke stå i kø på apoteket. De producerer selv antibiotika forskellige steder på kroppen og efterlader det i deres fodspor. Kan vi efterligne de tricks, myrerne har udviklet gennem 150 millioner års evolution - og fx bruge det i landbruget og på os selv?
Gæst: Biolog og myreekspert Ida Cecilie Jensen, Aarhus Universitet. Vinder af "Forskerfesten 2026" for formidlingen af ph.d.-projekt

Pas på tågeskoven
Colombia er kendt for kaffe, kokain og kriminalitet, men landet kan også prale af unikke naturområder med den højeste artsrigdom i verden. En dansk biolog har startet et naturprojekt i landets højtliggende tågeskov ved Andesbjergene for at bevare dyr og planter, som ikke findes andre steder. Men er en tågeskov lige så mystisk og eventyrlig, som den lyder? Og hvorfor holder eksotiske arter som bjer

Dyrenes sølle konger
Løven bliver kaldt dyrenes konge, men det er et monarki i krise. Den vilde bestand i Afrika er truet, og løver i fangenskab bliver opdrættet til trofæjagt, turistfælder og knogleeksport. En livskrise fik en dansk journalist til at melde sig som frivillig i et reservat for løver og andre store katte, der er reddet ud fra kummerlige forhold i krigszoner, private samlinger og tvangslukkede zoologiske

Stenalderhunde og den mystiske ulv x
Hunden og ulven er i familie, men der har været en mellemting, som er forsvundet. Hvad blev der af den ukendte ulv x? DNA-analyser viser, hvor og hvornår hunde først dukkede op, og hvordan vi gjorde en farlig fjende til menneskets bedste logrende ven.
Gæst: Arkæolog Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker på Nationalmuseet.
Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen.
Nulevende radiohund: Gunnar.

Tyggegummi-myten og andre lytterspørgsmål
Bliver fugle kvalt i tyggegummi? Dør en giftslange, hvis den bider sig selv? Hvordan er to grillede skrubtudser havnet i toppen af et stødhegn? Er Loch Ness-uhyret i virkeligheden bare en hvals penis? Skvatter fugle aldrig ned, når de prøver at lande på en gren? Og hvad er Johans yndlingsprotein?
Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen.
Producer: Carsten Nielsen
vildtnaturligt@dr.dk

Dødens ældgamle gab (hvalkirkegården 2:2)
Verdens største haj var på længde med et 25 meters svømmebassin. Den angreb hvaler i det forhistoriske hav, som dækkede Danmark for 10 millioner år siden. Men hvordan kan rester af tænder, hvirvler og knogler vise dét? Hvad afslører fossilerne om hvalernes eget forvandlingsnummer fra klodset landkrabbe til oceangående gigantdyr? Og hvorfor truer "narreguld" bevarelsen af fossilerne, når de ellers

Vi graver dybt i hvalkirkegården (1:2)
For 10 millioner år siden svømmede der hvaler og kæmpehajer rundt på dybt vand, der hvor Sønderjylland nu ligger. Kan biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen finde en hajtand fra datidens 25 meter lange megalodon? Eller en ryghvirvel fra en for længst uddød hvalart? Spor af det forhistoriske liv er bevaret i Gram Lergrav, men hvad fortæller fundene os om livet dengang? Og hvorfor giver det mening

Hør flere afsnit af denne i DR Lyd
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.











