I civilisationens navn – historien om den internationale retsorden
'I civilisationens navn' er en serie oplæste artikler, der fortæller historien om den internationale retsorden. Vi udforsker de begivenheder og personer, der har støbt dens fundament, og beskriver, hvordan folkeretten er blevet brugt som magtmiddel og til at gøre verden til et fredeligere sted. Serien er lavet af William Sass og Johanne Breum Jacobsen for Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet.
Episoder
I Ukraine forbereder man et af de største retsopgør i nyere tid
Som folkeretsjurist har Kateryna Rashevska siden 2020 været med til at dokumentere nogle af Ruslands værste krigsforbrydelser. Efter seks år tror hun stadig på, at folkeretten virker
Med Krim blev hybridkrig et nøgleord. I folkeretten findes begrebet ikke
Truslen om sabotage, cyberangreb og droneoverflyvninger har de seneste år præget den europæiske sikkerhedsdebat. Men i folkeretlig forstand er hybridkrig fortsat et »tomt begreb«.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Folkeretten har altid haltet efter udviklingen på slagmarken
Engang var det flyvemaskinen og de berygtede dum dum-kugler. Nu er det udviklingen af AI-drevne autonome våben, der skaber bekymring og debat om, hvor de juridiske grænser bør gå i krig.
Det skulle revolutionere suverænitetsbegrebet. Så hvorfor taler ingen om ’Responsibility to Protect’?
Responsibility to Protect skulle én gang for alle sætte en stopper for de værste forbrydelser mod civile og blev udråbt som en historisk begivenhed på niveau med opfindelsen af det moderne statssystem. I dag er konceptet på sikker kurs mod total irrelevans.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Da Bush erklærede krig mod terror, gjorde han hele verden til sin slagmark
I årene efter 11. september forsøgte USA gentagne gange at strække de juridiske rammer for krig. Er det konsekvenserne af den udvikling, vi ser i dag?
NATO’s indgreb i Jugoslavien banede vejen for ideen om »ulovlig, men legitim« krig
Da NATO’s bomber i 1999 regnede ned over Jugoslavien, skete det uden et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd. Siden har den 78 dage lange krig trukket spor ind i andre konflikter.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
USA’s krig mod Den Internationale Straffedomstol begyndte længe før Trump
Som dansk chefforhandler var Laurids Mikaelsen vidne til USA’s mange forsøg på at undergrave ICC i 1990’erne. Nu kan han se til, mens historien gentager sig.
WTO skulle udgøre globaliseringens forfatning. I dag er den tandløs og paralyseret
Oprettelsen af WTO i 1995 var kulminationen på 50 års bestræbelser på at etablere et globalt frihandelssystem. Men siden 2016 har USA lukket for ilttilførslen til organisationen, hvor der i dag ikke er en eneste dommer tilbage.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Først i 1998 faldt den første dom for folkedrab
Krigsforbrydertribunalerne for Rwanda og det tidligere Jugoslavien gav folkeretten tænder ved at omsætte internationale konventioner til reelle domme mod konkrete personer. Og var dyre, langsomme og politisk sårbare
Verden har brugt 50 år på at diskutere, hvad terror betyder
I snart et århundrede har verdens lande forgæves forsøgt at definere terror som en international forbrydelse. I stedet har man fået et virvar af nationale definitioner.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Juraen i rummet er fuld af huller
Det internationale regelsæt for rummet er næsten 60 år gammelt. Nu udstiller det aktuelle rumkapløb systemets mangler
Folkerettens brugsanvisning var håbløst længe undervejs
Når Den Internationale Domstol afsiger en dom, sker det på baggrund af nogle mere end 100 år gamle parametre. Nu er de ved at blive gransket på ny, og det har vakt opsigt og kritik i juridiske kredse.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Advarslerne om »fremtidens teknokrater« blev overhørt
I slutningen af 1960’erne rejste flere fremtrædende jurister en markant kritik af teknologiens skyggesider og påvirkning af grundlæggende menneskerettigheder. Måske vi skulle have lyttet til dem
Kvinders internationale rettigheder var årtier undervejs – og fik derefter andenrangsstatus
Helt frem til slutningen af det 20. århundrede blev kvinders rettigheder opfattet som en niche i periferien af de ’rigtige’ menneskerettigheder. Det ændrede sig først, da en flok diplomater blev konfronteret med krigens rædsler.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
En aftale gav fem lande monopol på atomvåben. Nu er den historisk udfordret
Ikkespredningsaftalen fra 1968 fastfrøs en ulige verdensorden, men har også holdt antallet af atomstater på et minimum. Spørgsmålet er, om tiden er ved at løbe fra den.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Da det juridiske forsøg på at afskaffe apartheid slog fejl
Det udløste en større tillidskrise, da Den Internationale Domstol i 1966 afviste at tage stilling til Sydafrikas apartheidpolitik. Med folkedrabssagen i Gaza står domstolen over for en lige så definerende afgørelse, mener sydafrikansk folkeretsjurist
Da kampen mod kolonialismen blev vendt mod Sovjet
Afkoloniseringsprocessen, der kulminerede i 1960’erne, vendte op og ned på FN og den internationale rets geografi
Forbrød Danmark sig mod Grønlands ret til selvbestemmelse?
Som modsvar på Trumps trusler har Mette Frederiksen igen og igen forsvaret grønlændernes ret til selvbestemmelse. Men Danmark anklages for selv at have ført grønlænderne bag lyset, da landet blev en del af det danske rige i 1953.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
To krigsfanger så Europa falde fra hinanden. Og besluttede at bygge en europæisk retsorden
Når EU-lovgivningen er så indgribende, som den er i dag, skyldes det især den tyske jurist Walter Hallstein, der drømte om at skabe en europæisk føderation
Flygtningekonventionens skyggetilværelse
På papiret er der opbakning til FN’s Flygtningekonvention, som Danmark spillede en afgørende rolle i at etablere. Men i praksis har staterne i en årrække modarbejdet det globale flygtningesystem, som nu er presset til det yderste
Skrevet af:
På et centralt spørgsmål kommer folkeretten til kort: Hvad er en stat?
Er Palæstina en stat i juridisk forstand? Og ville Danmark stadig eksistere som stat uden Grønland? Velkommen til et af de emner, internationale domstole nødigst vil beskæftige sig med
Menneskerettighederne forpligtede ingen, men vendte verden på hovedet
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne er blevet kaldt det 20. århundredes vigtigste dokument. Men der var i højere grad tale om historiefortælling end egentlige rettigheder
Folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden?
Hvis man vil forstå diskussionen om Israels ageren i Gaza, er den utrolige historie om ophavsmændene til begreberne ’folkedrab’ og ’forbrydelser mod menneskeheden’ et godt sted at begynde.
Vært i dette afsnit: Anton Geist
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
FN skulle sikre en fredeligere verden
I 1945 samledes 50 lande i San Fransisco for at skabe en fredeligere verden. Men da FN i efteråret 2025 kunne fejre 80-års fødselsdag, skete det midt i det, folk har beskrevet som en historisk krise for organisationen. Er det blevet tid til at ruske op i den gamle verdensorganisation?
Nürnberg gjorde individet ansvarlig – og skabte lige lovligt høje forventninger til juraen
Med Nürnbergprocessen etablerede man, at enkeltpersoner kan straffes for brud på folkeretten. Men retssagen indkapslede også mange af de problemer, som siden har præget den internationale strafferet.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Der er masser af krige. Men uden en 100 år gammel pagt ville der nok være endnu flere
Før i tiden var brugen af militær magt en helt naturlig og legitim måde at føre udenrigspolitik på. Det ændrede sig i 1928, da krig for første gang blev forbudt.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Folkeforbundet endte som en fiasko. Men en lærerig en af slagsen
Efter Første Verdenskrig blev småstaterne inviteret ind på den globale scene og var med til at forme de første brede internationale organisationer. Organisationer, som fik et kort liv, men har været afgørende for, hvordan verden ser ud i dag.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Koloniseringen af Afrika blev solgt som et filantropisk projekt
De europæiske kolonimagter mente selv, der var tale om et filantropisk projekt, da de under Berlinkonferencen i 1884 satte rammerne for det såkaldte kapløb om Afrika. I praksis lagde de grundstenene til et af historiens værste regimer
Da krigen blev human
Krigens regler går langt tilbage i tiden og nyder trods udfordringer stadig bred opbakning. Alligevel er ét spørgsmål blevet ved med at dukke op: Kan man både arbejde for at afskaffe krig og for at gøre den mere human?
Kinas nationalfortælling blev født i et knusende møde med international ret
De såkaldte opiumskrige indvarslede begyndelsen på ’Ydmygelsens århundrede’ i Kina. Men ud af krigene voksede også en ny nationalfortælling, hvor Kina i dag står stærkere end nogensinde før på den internationale scene.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Trumps trusler har genoplivet en 200 år gammel doktrin
Det begyndte som en afstandtagen til europæiske monarkiers imperialisme. I dag forbindes Monroedoktrinen med amerikansk dominans i Latinamerika og en tvivlsom tilgang til international ret.
Wienerkongressen skabte en effektiv, men skrøbelig verdensorden
I 1814 mødtes fem stormagter i Wien for at tegne europakortet om og skabe en ny orden på kontinentet. En orden, som flere forudser, at Trump forsøger at genskabe i dag.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Da tre katolikker blev smidt ud ad vinduet – og Europa ændrede sig for altid
Som lejesoldat i trediveårskrigen var Peter Hagendorf blot statist i tidens storpolitiske drama, der dræbte millioner på tværs af Europa. Han var intetanende om den betydning, som krigens afslutning skulle få i eftertiden
Et skrøbeligt fundament
Fra Israels angreb på Irans atomprogram til et brændende dampskib på vej ud over Niagara Falls: Spørgsmålet om magtanvendelse mellem stater har altid været kontroversielt – og til fortolkning
Hvem har ret til havet?
Det udgør 70 procent af kloden, er en enorm kilde til magt og et stridspunkt gennem flere århundreder. Vil man forstå hvordan, kommer man ikke uden om et mytisk vidunderbarn fra Holland, Hugo Grotius.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Frihedskæmper eller imperialistisk agent?
Hvilke rettigheder havde Amerikas oprindelige befolkning i mødet med den spanske kolonimagt? Det spørgsmål besvarede Francisco de Vitoria, der både er blevet hyldet som folkerettens ophavsmand og udråbt som imperialistisk agent
Kirkens ret vendte op og ned på middelalderens Europa
Takket være universitetet i Bologna blev kirkens ret udbredt til hele Europa. Og ved Middelalderens svar på FN’s Generalforsamling blev paven ophøjet til kontinentets overdommer.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Hvad nytter loven, når den kun gælder for én selv?
Historien om den internationale retsorden har mange mulige begyndelser. I andet afsnit af 'I civilisationens navn' skal vi tilbage til antikkens Rom, hvor tilstrømningen af udlændinge gjorde det nødvendigt at udvikle et nyt retssystem.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Skal folkeretten reformeres eller revolutioneres?
I første afsnit af ’I civilisationens navn’ er Information rejst til retskonference i Berlin, hvor verdens førende eksperter ledte efter en vej ud af kriserne, der præger den internationale retsorden.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Velkommen til ’I civilisationens navn’
’I civilisationens navn’ er en podcastrække om den internationale retsordens historie. Vi udforsker de begivenheder og personer, der har støbt dens fundament, og beskriver, hvordan folkeretten er blevet brugt som magtmiddel og til at gøre verden til et fredeligere sted.
Første afsnit kommer torsdag d. 23. oktober.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.
