Periodisk - Videnskabens Vindere
Periodisk - Videnskabens Vindere er en podcastserie, der tager lytteren med på en tidsrejse gennem 125 års videnskabelige landvindinger og epokegørende opdagelser. Serien væver videnskab og verdenshistorie sammen gennem levende portrætter af naturvidenskabelige nobelprisvindere – én fra hvert år, fra 1901 til den nærmeste fremtid. Podcasten udgives af Rakkerpak Productions med støtte fra LEO fondet og Novo Nordisk Fonden.
Episoder
1954: Pauling vandt en nobelpris i kemi og en anden i kærlighed
Linus Pauling blev smittet af sin fars mission allerede som helt ung. At minimere smerten i verden. Først senere blev det tydeligt at han skulle bruge kemien til det. Men hvad han ikke vidste var, at han samtidig skulle blive til en kemisk kæmpe i selskab med videnskabelige vindere som Einstein, Bohr, Freud og Da Vinchi. Og hvad han slet ikke vidste var, at han skulle blive den første og eneste no
1953: Zernikes usynlige revolution
Frits Zernike udvikler en ny teknik, som gør hidtil usynlige detaljer synlige under mikroskopet. Men da han begejstret præsenterer sin opfindelse for en af verdens førende virksomheder på området, bliver han mødt med holdningen, at alt væsentligt inden for mikroskopien allerede er opfundet - af dem selv.Og sådan går det til, at Zernikes opfindelse forbliver nærmest usynlig på trods af sit sto
1952: Selman Waksman og kampen om mirakelkuren
Selman Waksman bruger årtier på at udvikle en systematisk jagt efter nye lægemidler baseret på jordens mikroorganismer. Men da gennembruddet endelig kommer, er det hans unge ph.d.-studerende Albert Schatz, der udfører de afgørende forsøg. Opdagelsen bliver til mirakelkuren streptomycin, der tager kampen op mod menneskehedens ældgamle fjende: tuberkulosen. Og til en bitter strid om, hvem der egentl
1951: Tro, håb, kærlighed - og plutoniumbomben
Glenn Seaborg er lidt af en akademisk superstjerne, som har været med til at finde 10 grundstoffer, rådgive flere amerikanske præsidenter - og udvikle den ene bombe, der blev smidt over Nagasaki d. 9. august 1945. Anden Verdenskrig fik en grusom afslutning, der gav flere tusind videnskabsmænd moralske tømmermænd. Men Glenn Seaborg havde noget særligt i sit liv, der også gav ham håb for fremtiden o
1950: Detektiven og hormonjægeren
Da kemikeren Edward Kendall møder lægen Philip Hench på et universitetshospital i Minnesota, USA i 1938, opstår der et helt særligt kammeratskab. Den ene har fået tilnavnet 'Hormonjægeren', fordi han er optaget af det livgivende stof, der findes i binyren – og den anden har en teori om, at der findes en 'Substans X' i menneskekroppen, der kan lindre og måske ligefrem helbrede ledde
1949: Adelsmanden og det hvide snit
Egas Moniz vokser op i en gammel portugisisk adelsfamilie i forfald med en klar forventning om, at han skal føre slægtens navn tilbage mod fordums storhed. Som voksen finder han en vej mod toppen gennem videnskaben, hvor Nobelprisen bliver det ultimative adelsmærke.Men det hvide snit, der sikrer ham Nobelprisen, bliver med tiden også en af lægevidenskabens mest berygtede operationer. Og Moniz’ ef
1948: Generalens Troldmand
Som ung søofficer forsøger Patrick Blackett forgæves at få militæret til at tage hans tal og beregninger alvorligt. Han forlader derfor flåden i frustration og bliver i stedet en banebrydende fysiker. Men da Anden Verdenskrig bryder ud, kalder militæret ham tilbage for at bekæmpe Hitlers fly med videnskabelige beregninger. Et arbejde, der til sidst får den britiske general med ansvar for Londons l
1947: Gerty Cori - Den bittersøde sukkertop
Da Gerty Coris far får diabetes, beder han hende finde en kur. Det bliver starten på hendes livslange jagt på kroppens sukker - og på den tilsvarende lange kamp for at blive taget lige så alvorligt som sin mand og faste forskningspartner, Carl Cori.Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Asbjørn Løvendahl MogstadFortalt af Lauge Hendriksen. Tor Arnbjørn er producer. René Slott står
1946: Den enarmede jæger
Som 17-årig mister James B. Sumner sin venstre arm i en jagtulykke. Få år senere får han at vide, at en enarmet mand aldrig vil kunne blive en succesfuld kemiker. Men Sumner nægter at lade sig begrænse og drager i stedet ud på den jagt, der skal bevise hans værd én gang for alle - hvis han da ellers lykkes med at indfange det bytte, mange af verdens kemikere kalder en umulig opgave.Afsnittet
1945: Fleming og miraklet i petriskålen
En glemt petriskål. En smule mug. Og en fejl, der kunne være endt i skraldespanden.I stedet blev den begyndelsen på en af medicinhistoriens største opdagelser. Alexander Fleming opdagede penicillinen – og et nyt våben mod de bakterier, der i århundreder havde kostet millioner af menneskeliv.Men historien om Fleming handler ikke kun om et tilfælde. Den handler om en distræt og nysgerrig forsker
1944: Otto Hahn - Til atomet os splitter
I næsten 30 år arbejder kemikeren Otto Hahn og fysikeren Lise Meitner side om side og bliver et af videnskabens stærkeste makkerpar. Da den jødiske Meitner tvinges på flugt fra Nazityskland, kunne det ligne et punktum. Men de fortsætter i al hemmelighed deres samarbejde på afstand - og ender med en opdagelse, der forandrer verdenshistorien for altid. En opdagelse, der dog samtidig skal splitte de
1943: Henrik Dam – danskeren bag det livsvigtige K-vitamin
Næsten alle danskere møder Henrik Dams opdagelse allerede i de første timer af deres liv. Nyfødte mangler nemlig K-vitamin og får derfor et skud i låret for at forebygge alvorlige blødninger. Opdagelsen får navnet K-vitamin – og sikrer Henrik Dam Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1943.Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Dorte PalleFortalt af Lauge Hendriksen. Tor Arnbjørn er producer. Re
1939: Medicinen der stoppede bakterierne
Et lille sår kunne engang være en dødsdom. Men i 1930’erne finder den tyske læge Gerhard Domagk det første effektive kemiske våben mod bakterielle infektioner: sulfa-stofferne. Opdagelsen begynder i laboratoriet med et rødt farvestof og bliver pludselig personlig, da Domagk bruger medicinen til at redde sin egen datter.For den opdagelse vinder han Nobelprisen i 1939. Men den falder midt i en ver
1938: Fermi - Atomalderens far
Enrico Fermi ændrede verden to gange. Først da han modtog Nobelprisen for sin banebrydende forskning i atomkernen. Senere da han stod bag verdens første kontrollerede kædereaktion – et gennembrud, der gjorde atomkraft mulig og blev et afgørende skridt mod udviklingen af atombomben. Men Fermi huskes også for et helt andet spørgsmål: Hvis universet vrimler med liv, hvorfor har ingen så banket på? De
1937: Albert Szent-Györgyi og vitaminets hemmelighed
En ungarsk biokemiker er på jagt efter et mystisk molekyle. Løsningen viser sig at ligge lige foran ham i en bunke røde peberfrugter. Det her er en af videnskabshistoriens mere farverige fortællinger om et vitamin, der redder millioner af liv, om en mand der skød sig selv i armen for at slippe hjem fra fronten, som gav sin Nobelpræmie til Finland og endte på flugt fra Gestapo.Afsnittet er skrevet
1936: Drømmeren fra Graz
Otto Loewi vågner en mørk nat i Graz med en lysende idé til et forsøg, der kanændre vores forståelse af det sprog, nerverne bruger til at tale med resten afkroppen. Få timer senere er han nærmest euforisk over det, han får at vide affrøernes hjerter. Han har bare ét problem: Hvordan får han andre i detvidenskabelige miljø til at tage hans dybt kontroversielle fund alvorligt?Videnskabens vindere er
1935: Irène Joliot-Curie - “Alkymistens datter.”
Det her er historien om datteren af radioaktivitetens ukronede dronning, der bruger et liv på at vinde både sin mor og resten af den videnskabelige verdens anerkendelse.Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Asbjørn Løvendahl MogstadFortalt af Lauge Hendriksen. Tor Arnbjørn er producer. Jonas Kongpetsak står for lyddesign og mixHvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give e
1934: Urey - Vandmanden, der blev besat af månen
Harold Urey forandrer vores forståelse af noget så almindeligt som vand, da han efter en årelang jagt finder den tunge hydrogen-isotop deuterium - opdagelsen, der baner vejen for tungt vand og i 1934 indbringer ham nobelprisen i kemi. Men det er kun begyndelsen. For Urey har siden ungdommen været optaget af livets oprindelse. Og derfor bliver det også skæbnens ironi, at hans nobelprisvindende
1933: Schrödinger og katten i kassen
De fleste har hørt om Schrödingers kat – tankeeksperimentet, der blev et ikon for kvantemekanikkens mærkelige paradokser og satte gang i debatter mellem giganter som Einstein og Bohr. Men det var ikke katten, der sikrede Erwin Schrödinger hans Nobelpris. Allerede i 1933 blev han hædret for sin bølgeligning, som beskriver, hvordan partikler som elektroner opfører sig, og som blev et af kvantefysikk
1932: Heisenberg og atomernes gåde
På en vindblæst ø i Nordsøen får Werner Heisenberg en idé, der vender op og ned på fysikkens love og gør ham til en videnskabelig superstjerne. Men snart befinder han sig midt i nazisternes jagt på atombomben – og bliver dermed hovedperson i et af videnskabshistoriens helt store mysterier.Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbejde med Science Report. Podcasten bliver til med støtte
1931: Bosch og luften, der blev til brød
Da en hungersnød truer verdenssamfundet, lykkes den tyske kemiker Carl Bosch med et hidtil umuligt projekt. Men opfindelsen kommer ikke kun til at brødføde milliarder af mennesker. Den viser sig også at have en mørk skyggeside. Hør historien om manden, der lærte mennesket at fremstille brød af luft – og som resten af livet må leve med følgerne af sin opfindelse.Videnskabens vindere er en RAKKERP
1930: C. V. Raman - Lysets hemmelige fingeraftryk
Hvorfor er havet blåt? Det spørgsmål nægter en indisk embedsmand i det britiske kolonistyre at slippe. Om dagen arbejder han med regnskaber. Men om aftenen låser han sig ind i et laboratorium og sender lys gennem væsker for at forstå, hvad der egentlig sker, når lys møder stof. Han opdager, at en lille del af lyset ændrer farve, når det passerer gennem et materiale. Og pludselig kan mhan aflæse mo
1929: Eijkman og de mystiske ris
Et tilfælde i en støvet hønsegård og nogle ris fører Eijkman på sporet af et gennembrud, der redder tusindvis af liv og baner vejen for opdagelsen af vitaminer. Men i kølvandet på hans Nobelpris opstår spørgsmålet: Var det egentlig den rigtige mand, der fik æren?Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbejde med Science Report. Podcasten bliver til med støtte fra Leo-fondet. Læs mere p
1928: Nicolle og lusenes hemmelighed
For Charles Nicolle vender ét enkelt øjebliks klarsyn på dørtærsklen til et hospital op og ned på alt. Hør fortællingen om den franske læge, der fra laboratorier i Paris til epidemiramte hospitaler i Nordafrika optrevler en af menneskehedens største sygdomsmysterier. Et mysterium, der ikke kun spreder død og kaos, men også viser sig at rumme nøglen til en helt ny og epokegørende forståelse af, hvo
1927: Wilson og sporene i tågen
En kold septembermorgen på Skotlands højeste bjergtop ser en ung fysiker sig selv som en kæmpe i skyerne, omgivet af en regnbuefarvet glorie. Synet tænder en gnist, som fører til et af de fysikhistoriens vigtigste instrumenter. For Wilson sætter sig for at skabe kunstige skyer i laboratoriet - men ender helt uventet med en afslørende tåge, der pludselig gør det usynlige synligt.Videnskabens vinder
1926: Fibigers fejltagelse
Danske Johannes Fibiger fik Nobelprisen i medicin for at bevise, at en rundorm kan fremkalde kræft. Det kunne den ikke.Men lægen, der ligger begravet under en hængepil på Garnisonskirkegården på Østerbro i København, roterer alligevel ikke i sin grav. For Nobelpriser kan ikke trækkes tilbage, og historien om hvorfor er langt mere interessant end selve fejltagelsen.I dette afsnit af Videnskabens Vi
1925: Franck, de hoppende elektroner og det moralske kompas
Fra en 13-årig dreng i Hamburg med en brækket arm i slynge, til en mørk korridor i Chicago, hvor en gruppe videnskabsfolk forsøger at advare den amerikanske præsident mod at bruge atombomben mod civile byer. Hør historien om James Franck - en dagdrømmer med et hjerte af guld og en nobelpris på CV’et, som helst bare vil forske i atomernes inderste mekanismer - men som skæbnen hvirvler uløseligt sam
1924: Willem Einthoven – Hjertets alfabet
I 1924 modtager den hollandske fysiolog Willem Einthoven Nobelprisen i fysiologi for sin opdagelse af mekanismen bag elektrokardiogrammet – EKG’et.I et laboratorium i Leiden, Holland, bygger han en maskine så stor og tung, at den fylder et helt rum. Med magneter, spejle og en kvartsfiber tyndere end et menneskehår lykkes det ham at registrere menneskehjertets elektriske aktivitet med en præcision
1923: Pregl og kunsten at veje det usynlige
Fritz Pregl starter sin videnskabelige karriere som en medicinsk vovehals, der eksperimenterer med ekstrakt af tyretestikler på egen krop - og ender som manden, der bogstavelig talt gør kemien hundrede gange mindre. Hør historien om manden, der presser instrumenternes nøjagtighed i hidtil uhørt grad - og skaber et uvurderligt værktøj for jagten på vitaminer og hormoner.Videnskabens vindere er en R
1922: Bohr og fysikkens kvantespring
På et institut på Blegdamsvej flyver det med både vilde idéer og bordtennisbolde, mens den verdensberømte professor udfordrer sine studerende til duel med legetøjspistoler. Det er ellers ikke til at forudse, da den unge Niels Bohr i 1911 går ensom omkring i Cambridge, og ikke rigtig kan få hul på hverken venskaber eller videnskabelige forbindelser. Hør historien om det danske geni, vejen mod nobel
1921: Einstein og universet
På den lille trope-ø Príncipe kæmper en gruppe britiske astronomer mod silende regn og nervøsitet, mens de venter på en total solformørkelse - som skal være med til at be- eller afkræfte Einsteins teorier om tid og rum. Lyt med og få historien om det videnskabelige ikon med det krøllede hår, som først sent lærer at tale - men hvis ord ender med at vende op og ned på vores forståelse af universet.V
1920: I kroppens maskinrum – fra blodkar til insulin
Den danske fysiolog August Krogh modtager nobelprisen i medicin for sin opdagelse af, at kroppens fineste blodkar – kapillærerne – ikke bare står åbne, men reguleres efter behov. To år senere får hans hustru og kollega, Marie Krogh, diagnosen diabetes – en sygdom, der dengang i praksis er dødelig. Under et ophold i Nordamerika bliver Krogh opmærksom på et nyt hormon: insulin. Det bliver startskudd
1919: Bordet og den usynlige fjende
En bekymret far våger som mange andre før ham over sit syge spædbarn - men lidt af barnets spyt fanges i et glas, og det bliver startskuddet til Jules Bordets jagt på den usynlige morder: kighostebakterien. Hør historien om den stædige belgier, der opdager, hvordan blodet fører krig - og hvad det har med kartoffelekstrakt, kaninblod og kvægpest at gøre.Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original
1918: Max Planck og kvantefysikkens fødsel
Den tyske fysiker Max Planck vil forklare, hvordan varme bliver til lys. Han arbejder med et teknisk problem og opdager, at energi ikke kan komme i vilkårlige mængder, men kun i små pakker. En matematisk detalje, der viser sig at blive begyndelsen på kvantefysikken og ændrer vores forståelse af verden. Mens hans idé breder sig og bliver taget op af andre, lever han videre ind i en tid præget af kr
1917: Barkla og atomernes fingeraftryk
I en kælder under Cambridge Universitet bliver der både sunget korsange og taget de første skridt mod en banebrydende opdagelse: At hvert eneste grundstof i universet har sin egen unikke røntgen-signatur. Midt under første verdenskrig bliver opdageren hædret med en nobelpris – men er baggrunden for dén måske mere kompliceret end som så?Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbejde med
Alfred Nobel: Dynamit - Et brag af en opfindelse
I 1916 bliver der ikke uddelt en eneste Nobelpris i videnskabskategorierne - Derfor fortæller vi i denne uge i stedet en del af historien om Nobelpriserne. Nemlig historien om det første store salgshit, som Alfred Nobel bygger den formue, der senere skal danne startkapitalen for Nobelfonden - og dermed en af økonomiske fundamentblokke under nobelpriser - Nemlig Nobels opfindelse af Dynamit. Hoste
1915: Willstätters grønne gennembrud
En stormfuld nat og et flugtforsøg i robåd over Bodensøen. Det lyder måske som en kriminel på afveje, men er i virkeligheden en del af historien om Richard Willstätter. Nobelvinderen, der knækker den kemiske kode bag det stof, som farver bladene grønne: klorofyl. Men vejen dertil er præget af personlige tragedier og et Tyskland i forandring, der gør livet stadig sværere for jøder som ham.Videnskab
1914: Magt, modstand og Max von Laue
Én hvid handske, to pakker under armen og en tale om Galileo Galilei - det lyder måske som en Egon Olsen-plan, men faktisk er det alt sammen ingredienser i fysikeren Max von Laues stædige modstand mod Hitlers regime og nazisternes videnskabssyn. Hør også, hvordan han løser gåden om røntgenstrålers natur - og om det måske største forsvindingsnummer i nobelprisens historie.Videnskabens vindere er en
1913: Richets giftige gopler
Charles Robert Richet tror han er ved at finde en vaccine mod et giftstof, men efter forsøget slår fejl, og hans forsøgsdyr bliver ved med at dø, indser han , at han er ved at opdage et nyt medicinsk fænomen. Anafylaksi - et begreb der i dag er uløseligt bundet til allergi, men som i sin oprindelse blot beskriver, hvordan hyperoverfølsomhed opstår.Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Frederik H
1912: Carrels formning af det fuldkomne menneske
Alexis Carrel ville overvinde døden. Kirurgen syr blodkar sammen med nål og tråd, transplanterer et ben på en hund, holder et kyllingehjerte i live i en skål og drømmer om det fuldkomne menneske. Men hans visioner får en brutal drejning, da han går fra helbredelse til udvælgelse. Hans idéer om eugenik og racehygiejne bliver taget op af nazisternes allierede og gør ham til en af videnskabens
1911: Strålende Curie
Som kvinde omkring århundredeskiftet må Marie Curie kæmpe dobbelt så hårdt for at nå sine videnskabelige drømme - og opnår alligevel resultater, som er tilsvarende ekstraordinære. Mod alle odds bliver hun ved og ved, og ender med to nobelpriser i forskellige videnskabelige kategorier - en enestående bedrift, som ingen endnu har kunnet matche.Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbej
1910: Van der Waals og gasligningen
Johannes Diderik Van der Waals var som søn af en tømrer ikke en, som man umiddelbart ville regne med voksede op til at blive nobelhædret fysiker. For i 1800tallets Holland, kunne han ikke gå den lige vej gennem folkeskole og latinskole til universitet. i stedet kæmpede han sig stædigt for at kunne uddanne sig, og efter 20 år lykkes det ham at få adgang til universitet i Leiden. Her laver den tilst
1909: Marconi binder verden sammen
Guglielmo Marconis historie lugter mere af Silicon Valley end elfenbenstårn - og hans eftermæle er komplekst. Hør historien om forretningsmanden, der strækker grænserne for trådløs kommunikation igen og igen, og ender med at få verdens fornemmeste videnskabspris for det - og ikke mindst, hvad det alt sammen har med Titanic at gøre. Af Maya ZachariassenVidenskabens vindere er en RAKKERPAK original
1908: Metjnikovs opdagelsesrejse i immunsystemet
Ilja Metjnikov bevæger sig på grænsen mellem mod og selvdestruktion i sin jagt på at forstå kroppens usynlige forsvar - om det så kræver, at han injicerer sig selv med blod fra en dødsyg patient eller drikker kolerabakterier for at finde svar. Hans mange eksperimenter fører ham frem til en afgørende idé om immunitet: at særlige celler i kroppen opsøger, omslutter og nedbryder det, der ikke hører h
1907: Michelsons mageløse måleapparater
Albert Abraham Michelson er besat af lys - og af præcision. Drengen fra guldgraverbyen får hjælp fra selveste præsidenten til at begynde sin videnskabelige karriere, og opnår tidligt imponerende resultater. Men han bliver også manden bag et af fysikhistoriens mest berømte - fejlslagne - eksperimenter. Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbejde med Science Report. Podcasten bliver t
1906: Thomson og det mindste af det mindste
J.J. Thomson skulle egentlig have været jernbane-ingeniør - men som kun 28-årig står han pludselig som leder af Cavendish-laboratoriet på det prestigefyldte universitet i Cambridge. Her forsøger han at opklare et tidens helt store fysik-spørgsmål, nemlig hvad katodestråler består af - men i samme omgang får han vendt op og ned på en flere tusind år gammel idé om universets mindste byggesten…Videns
1905: Baeyers blå
Som niårig indretter Adolf von Baeyer sit første laboratorium i familiens lejlighed i Berlin. Han kommer siden til at tilbringe størstedelen af sit liv blandt kolber og reagensglas i jagten på at genskabe farven indigo syntetisk - en opdagelse, der er med til at ændre både organisk kemi og tekstilindustrien. Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbejde med Science Report. Podcasten b
1904: Pavlov og hundene
Måske har du engang hørt om en mand ved navn Pavlov, som fik hunde til at savle ved lyden af en klokke - men har du nogensinde overvejet, hvordan han egentlig bar sig ad? Lyt med og bliv klogere på Ivan Pavlovs forskning i hundes fordøjelse og betingede reflekser. Episoden indeholder beskrivelser af pinefulde dyreforsøg. Den hellige gral indenfor nyere Pavlov-læsestof er historikeren Daniel Todes’
1903: Finsen frem i lyset
I 1880’erne er den uhelbredelige sygdom Lupus Vulgaris for de fleste lig med en enkeltbillet til samfundets bund. Men det ændrer sig, da lægen Niels Finsen kaster sig ud i at forstå, hvorfor han selv er næsten magnetisk tiltrukket af solens lyse stråler. Vil du vide mere om Niels Finsen, så er der skrevet adskillige biografier om ham og hans arbejde - de tidlige mere rosenrøde end de senere. En go
1902: Sukkerpionéren Fischer
En lovende ung kemiker opdager for 150 år siden et stof, som bliver nøglen til at forstå nogle af sukkerstoffernes hemmeligheder. Det er med til at brolægge vejen til en nobelpris i kemi - men han kommer også til at betale en høj personlig pris for sine opdagelser. Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbejde med Science Report. Podcasten bliver til med støtte fra Leo-fondet. Læs mer
1901: Röntgen og røntgenstrålerne
Det første røntgenbillede af et menneske bliver taget i et mørkt laboratorie kort før jul i år 1895 – et billede, som giver genlyd i hele verden. Hør, hvordan Wilhelm Conrad Röntgen gør det usynlige synligt og ender med at modtage den allerførste nobelpris i fysik. Videnskabens vindere er en RAKKERPAK original i samarbejde med Science Report. Podcasten bliver til med støtte fra Leo-fondet. Læs mer
Alfred Nobel: Hvor kommer Nobelpriserne fra?
Hvorfor besluttede den svenske kemiker Alfred Nobel at bruge sin formue på at hædre videnskaben – i stedet for at leve resten af sit liv som rig mand på sin opfindelse af dynamit? Var det skyldfølelse? Storsind? Eller bare et forsøg på at ændre, hvordan verden huskede ham? I denne intro til Videnskabens Vindere går vi tæt på manden bag de mest prestigefyldte priser i verden – og på den beslutning,
Lyt til Loven
Velkommen til Loven – en eksklusiv podcastserie, der udforsker og genopliver vores nationale arv, Grundloven, der fungerer som fundamentet for det danske demokrati og beskriver de grundlæggende principper for landets styreform.Podcasten Loven handler ikke kun om historie. Den handler om dig. Den handler om os og det samfund vi lever i. Tag med på en utrolig rejse tilbage i tiden, dybt ind i Danmar
Lyt til Psyken: Kleptomani
Psyken er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom. Gennem personlige fortællinger hjælper jeg dig med at forstå, hvordan det er, når psyken gør ondt. Lad os sammen blive klogere på hjernens komplekse kringelkroge.Fortællingerne i Psyken er fiktive, men er udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler, journalistisk
118 Oganesson: Svindelnummeret i Californien
Da grundstoffet Oganesson blev opdaget i 2002 skete det samme år, som en af nyere tids største videnskabelige skandaler nåede sit endeligt. En skandale omhandlende netop grundstof 118, og et forsøg på at forfalske beviserne for det. Den historie kan du høre mere om i afsnittet her. Periodisk - er en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions. Historierne du hører bygger på journalisti
117 Tennessin: Den lille pige med violinen
Hendes Wikipedia-side bliver slettet. Hun bliver ikke inviteret til fejringsmiddagen. Og på mindepladen over forskere, der har bidraget til fremstillingen af tennessin, fremgår hendes navn ikke. Amerikaneren Clarice Phelps har spillet en aktiv rolle i fremstillingen af grundstoffet tennessin - alligevel oplever hun igen og igen at blive overset. Og det vækker minder om hendes barndom og puster ti
116 Livermorium: Et akademisk stjerneskud
Lyt med og få fortællingen, om et af de nyeste stjerneskud på den akademiske himmel. Dawn Shaugnessy får vakt sin videnskabelige interesse af Science Fiction i barndommen og kommer til at være med til at bevise nye grundstoffer i sit arbejdsliv.—Periodisk - er en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde
115 Moscovium: Et afgørende håndtryk
I 1989 mødes to mænd, som repræsenterer hvert sit nukleare forskningscenter - på hver sin side af den kolde krig. Og på trods af tidens spændinger, så bliver det startskuddet til en skelsættende epoke for udforskningen af de supertunge grundstoffer. Den umage alliance kan du høre meget mere om i denne episode af Periodisk. —Hvis du vil vide mere om samarbejdet mellem Joint Institute of Nuclear Res
114 Flerovium: Kommunisternes atombombe
Flerovium er opkaldt efter det laboratorie, som det er skabt på. Og bag navnet på det laboratorie gemmer sig en af de forskere, der var med til at sætte gang i Sovjetunionens atombombeprojekt igang under 2. Verdenskrig. Hvordan det kan du høre om i episoden om flerovium. Periodisk – en R*******K original produceret af R*******k Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og f
113 Nihonium: Heksejagten på den japanske bombedetektiv
Det er helvede på jord, konstaterer den japanske fysiker Yoshio Nishina. Han har fået til opgave at undersøge de to bombekratere i Hiroshima og Nagasaki for stråling. Manden, der bliver betragtet som grundlæggeren af den moderne fysik i Japan, skal i månederne efter 2. Verdenskrig opleve at blive forfulgt af amerikanske soldater, der frygter, at han vil bruge sin viden om atomfysik til at fremstil
112 Copernicium: Ninovs brudte kæde
I 1996 fuldender forskerne i Darmstadt for anden gang et hattrick i grundstofopdagelser. Inden for få år har de opdaget 3 nye grundstoffer. På projektet arbejder en yngre forsker, hvis higen efter grundstof 112, er tæt på at offentliggøre et resultat, der ikke helt holder vand. Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions. Historierne du hører bygger på journalistisk resea
111 Røntgenium: Atomnummerets skaber
“Moseley var en af de bedste af de unge mennesker, jeg nogensinde har haft, og hans død er et alvorligt tab for videnskaben." Sådan udtaler Ernest Rutherford - en af 1900-tallets store fysikere. Og manden, han taler om, er den unge Henry Moseley. Han mister livet på slagmarken under 1. Verdenskrig. Inden da er han i en ung alder allerede i gang med at revolutionere fysikken. Periodisk – en RAKKERP
110 Darmstadtium: De vises sten i Darmstadt
Præstesønnen Johann Konrad Dippel fra Darmstadt er på røven. Heldigvis falder han over en opskrift på de vises sten - alkymisternes hellige gral, som kan trylle uædle metaller om til guld. Det må være skæbnen, eller måske endda gud, der har bragt den ind i hans liv - og det ser da i øvrigt ikke ret svært ud… —Johann Konrad Dippel levede et dramatisk liv, som bragte ham vidt omkring i de cirka tred
109 Meitnerium: Gennembruddet der blev stjålet
Hun bliver kaldt 'atombombens moder'. Det skyldes, at Lise Meitner og nevøen Otto Frisch opdager kernefission i en svensk skov. Et kæmpestort gennembrud som Lise Meitner deler med sin tidligere kollega og betroede ven Otto Hahn. Men på grund af Lise Meitners status som jødisk flygtning i krigstid hemmeligholder Otto Hahn, at opdagelsen faktisk kommer fra Lise Meitner. Og den hemmelighed får konsek
108 Hassium: Hvem opdager egentlig grundstof 108?
Vi skal endnu engang tilbage til 1994, hvor “Transfermium Wars” er ved at kulminere. Russiske og tyske forskere kæmper nemlig endnu engang om at få æren for skabelsen af et nyt grundstof, nemlig grundstof 108. Og bølgerne går højt. Men hvem har ret? Og hvem opdager egentlig grundstoffet først?Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journ
107 Bohrium: Kvantespring og kærlighed
Som 25-årig pakker Niels Bohr sin dugfriske doktorafhandling i rygsækken og sætter kursen mod det prestigefulde Cambridge University i England. Han er fuld af mod og store drømme - og selvom Cambridge i første omgang skuffer, så kommer han ganske snart til at gøre en banebrydende videnskabelig opdagelse. -Som du kan høre i afsnittet, så er Niels Bohrs atommodel både et videnskabeligt kvantespring
106 Seaborgium: Et lille skridt for Seaborg, men et livsvigtigt spring for mor
Nu får Glenn T. Seaborg endelig et afsnit dedikeret til ham! Det fortjener han næsten efter at være blevet nævnt så mange gange på det sidste. Kemikeren fra USA har "the time of his life" i slutningen af 1930'erne, hvor han i Californien fremstiller radioaktive isotoper på daglig basis, som man ikke kendte dagen forinden. En dag kommer en kollega med en særlig forespørgsel, og hvad Glenn T. Seabor
105 Dubnium: En videnskabelig navnekrig
Stemningen er intens til IUPAC’s generalforsamling i Genève, Schweiz i 1997. Stormagterne; USA, Rusland og Tyskland er i gang med noget, der bedst kan sammenlignes med en krig. En krig, der heldigvis ikke bliver udkæmpet med våben. Det er i stedet en krig, der kæmpes med argumenter og videnskabelige standpunkter, og som senere får navnet “Transfermium Wars”. Og et af de grundstoffer, der er omdrej
104 Rutherfordium: Kernefysikkens grundlægger
Ernest Rutherford står som et kors ude på gaden i den britiske by Manchester i det nordlige England og griner. Regnen siler ned, imens hans kollegaer er fulgt efter ham og står nu og betragter hans noget specielle adfærd. Men der er en grund til hans mærkværdige adfærd. Han har nemlig lige opdaget noget af det største i menneskehedens historie - atomkernen.Periodisk – en RAKKERPAK original produce
103 Lawrencium: Papyrusrullerne i vulkanasken
Over 1000 papyrusruller bliver forkullet, begravet og glemt, da vulkanen Vesuv i år 79 udraderer flere byer ved Napoli-bugten. Små totusind år senere åbner sig en mulighed for at læse, hvad de gemmer på - og der er en million dollars på højkant. Tag med til det romerske ferieparadis Herculaneum og på skattejagt efter oldgræske skrifttegn i dette afsnit af Periodisk. Du kan læse meget mere om baggr
102 Nobelium: Et uventet testamente fra en plaget mand
I efteråret 1895 beslutter den rige svensker Alfred Nobel sig for at omskrive sit testamente. Han har levet et ensomt liv og kæmper nu med at skabe det rette eftermæle. Nobels tredje og sidste testamente vækker stor forargelse i hele Sverige. Til gengæld er det et testamente, som har stor betydning selv den dag i dag. Hvis du vil vide mere om Alfred Nobel, vil vi bogen 'Nobel' af Mogens Boman.Deru
101 Mendelevium: Spåmandens sirlige system
I 1869 får Det Periodiske System sin form. Men faktisk er det et kapløb om at få den kemiske kabale til at gå op. Russeren Dmitrij Mendeleev kommer akkurat først, men det er særligt hans evne til at forudsige grundstoffers eksistens, der giver hans system rygdækning. Periodisk – en RAKKERPAK Original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fak
100 Fermium: Tusind atombomber på én gang
Edward Teller sidder i byen Berkeley i Californien og kigger målrettet på et seismometer, der lige har opfanget en række chokbølger. Han ved med det samme, hvad det betyder. Verdens første brintbombe - svarende til 1000 gange styrken af atombomben i Hiroshima - er lige blevet detoneret på øen Elugelab i den nordlige del af Enewetak-atol.. Og Edward Teller? Jo, han er såmænd hjernen bag det hele. M
99 Einsteinium: Hvor er Einsteins hjerne?
Albert Einsteins kranie er fyldt ud med uldtotter, da fysikerens jordiske rester bliver kremeret i 1955. Hans hjerne blev til gengæld fjernet under obduktionen - og den har en lang og besynderlig rejse foran sig… Links: Læs Steven Levys artikel ‘My Search for Einstein’s Brain’ fra New Jersey Monthly i 1978 her: https://njmonthly.com/articles/historic-jersey/the-search-for-einsteins-brain/ Læs mere
98 Californium: Kugler, konspirationer og en kemisk sladrehank
Hvem skød præsident Kennedy? Arbejdede Lee Harvey Oswald alene i 1963? De spørgsmål svæver stadig i det uvisse i dag. Men i slutningen af 1970'erne skal Vincent Guinn vidne i en høring om mordet på Kennedy. For han har nemlig brugt en helt særlig metode til at analysere kuglerne, som blev affyret mod præsidentparret. En transskribering af VIncent Guinns vidneudsagn: https://www.jfk-assassination.n
97 Berkelium: Et uventet bevis
Thomas Albrecht-Schmitt får overrakt den største mængde berkelium nogensinde. Men han har meget kort tid til at forske i, da berkelium halveringstid er på kun 320 dage. Derfor er det en kamp mod uret, han og hans kollegaer indleder. Gennem deres forskning gør de en opdagelse, som selveste Einstein ville være stolt af den dag i dag.Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productio
96 Curium: En skandaløs affære
En pinlig pistolduel, lækkede kærlighedsbreve og lidt for god kemi - det er bare nogle af ingredienserne i den skandale, som i 1911 sætter Marie Curie på forsiden af sladderbladene, og truer hendes tilkæmpede plads i det gode selskab. Hele brevet fra Albert Einstein til Marie Curie, som nævnes i slutningen af afsnittet, kan du finde online her: https://einsteinpapers.press.princeton.edu/vol8-trans
95 Americium: Atomreaktoren i redskabsskuret
Hvad kan man bruge americium fra 300 brandalarmer til? Ja, for det første kan man bygge en strålekanon og faktisk også en atomreaktor. Og det er netop det, som teenageren David Hahn gør i sin mors baghave. Som 10-årig får han en bog om kemieksperimenter, og hvad der først er en lidt særpræget interesse, udvikler sig hurtigt til farlige eksperimenter. Takket være forfatteren Ken Silverstein ved vi
94 Plutonium: Verdens mest radioaktive menneske
Albert Stevens er så syg, at han næsten ikke kan holde ud at være vågen. En operation skal vise, hvor slemt det står til, men Dr. Joseph Gilbert Hamilton er ikke i tvivl om, at han er uhelbredelig syg af kræft. Og på den baggrund vælger han i al hemmelighed at sprøjte historiens største dosis plutonium-238 ind i hans krop for at se reaktionen. Han arbejder nemlig for Manhattan Projektet, der på sa
93 Neptunium: Plagiat eller et komplet tilfælde?
Edwin McMillan skriver sig ind i historien på to områder: Han opdager neptunium, og han opfinder en partikelaccelerator. To store opdagelser, men problemet er bare for amerikaneren, at en russer ved navn Vladimir Veksler også har udviklet den samme partikelaccelerator kort tid forinden. Nu undrer Veksler sig over, at McMillan ikke har henvist til hans arbejde. Vil Veksler tro på, at der simpelthen
