Varbergs Danmarkshistorier
I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv.
Episoder
S7E9. 1940: Anna er fanget i den spæde børnepsykiatri
Septembersolen skinner, insekterne summer og kvarterets hunde gør om kap. Ser man på det lille hus udefra, ser alt fredeligt og harmonisk ud på den her tidlige efterårsdag i 1940. Men inde i huset er der uro og kaos. Anna; en ung pige på 17-18 år er fuldstændigt ude af sig selv. Midt i dagens opgaver med rengøring og madlavning hos hendes tidligere plejer, Fru Lang, er det hele gået galt. Anna råb
S7E8. 1930: Hårdt arbejde på Livø er behandlingen for Hans Antons lyster
Søvndrukne vælter trætte skikkelser ud af sengene og tager deres arbejdstøj på. Det er tidlig morgen på Livø i sommeren 1930. I pavillonen bor 25 såkaldt ‘moralsk åndssvage’ drenge og mænd, som alle gør sig klar til dagens behandling: Hårdt arbejde. Men der mangler én: Den 32-årige fynbo Hans Anton er væk. Først ud på natten gør øens vægter en opdagelse på afdelingens toilet: Her står Hans Anton,
S7E7. 1915: ’Den sorte læge’ stikker Jens Peter igen og igen i et af de første smertefulde eksperimenter med medicin
Skrig og raslen mod metalstole spreder sig gennem stuerne og ud på de lange gange. Jens Peter Jensen ligger træt og udmattet i en hospitalsseng på Jydske Asyl i 1915. Han svæver ind og ud af bevidsthed og åbner og lukker skiftevis sin tunge øjenlåg. En skikkelse kommer til syne i Jens Peters synsfelt. Det giver et sæt i ham. Der står han igen, “Den Sorte Læge”, med kanylen i hånden, dryppende med
S7E6. Kunstner får nu mindesmærke: Men i 1912 var Karoline Ebbesen indlagt på Sct. Hans Hospital og fik forbud mod at lave kunst
Inde bag de hvislende trækroner ved Roskilde Fjord sidder en kvinde på sit værelse. På væggen hænger broderede malerier og tøjlapper. Året er 1912 og kvinden hedder Karoline. Hun har været indlagt på Sct. Hans hospital i 27 år. Hun har brugt tiden på at producere sine mange kunstværker, og har skabt sig et univers, der er rart og udholdeligt. Men ikke alle læger er begejstret for Karolines kunstpr
S7E5. 1700-tallet: En konge har da ikke psykiske problemer. Så de retter Christian 7. ind med psykisk terror og prygl
Jubel og glædesskrig gjalder mellem bygningerne i København. Overalt står glade borgere i gaderne. Det er d. 18. januar 1772. Alle vil have et glimt af kong Christian 7. i sin paradevogn. Seks prægtige heste fører den gennem byen omgivet af ridende hofmænd. Men Christian er bleg som et lig. Folk råber efter ham, vifter med lommetørklæder og hatte, og nogle kaster sig i eufori mod vognen. Alle er i
S7E4. 1700-tallet: Er Lene ’ondsindet’ eller ’afsindig’? Hun er fanget i dårekisten, mens myndighederne diskuterer
Den kolde vind siver ind ad sprækkerne mellem de fasttømrede træplanker. Lene Andersdatter ligger sammenkrøbet på en lille briks med et klæde over sig, og forsøger at holde varmen. Lene bliver holdt indespærret i en dårekiste ved Helsingør Hospital i december 1764. Kisten er lige præcis bred nok til at hun kan ligge derinde, men heller ikke bredere end det. Lene kan lige akkurat stå oprejst, men k
S7E3. 1600-tallet: Anna bliver tortureret, til hun indrømmer trolddom
En samling af rådmænd med borgmesteren i midten sidder spredt i den store rådstue. Vi befinder os på Ribe Rådhus 11. december 1613. Forsamlingen ser alvorligt til, imens en ældre kvinde føres ind i salen. Hun hedder Anna Lorups, og hun skal nu bekende sine gerninger. Hun bliver lagt op på en stige og bundet på hænder og fødder. Mænd i hver ende af stigen strammer rebene om hendes lemmer. Desperati
S7E2. 1200-tallet: Gammel mands tænder skal kurere den besatte Estrid
Solens stråler spreder sig og opvarmer det dugvåde græs. En flok høns graver efter orme. Hestene vrinsker på folden. Børnene leger, mens de voksne går i marken. Det er en helt almindelig morgen i landsbyen Medelhuse i Nordsjælland i begyndelsen af 1200-tallet. Estrid står i sin have og graver roer op af jorden. Pludselig sætter hun sine tænder i de rå roer, og så er det som om en ond ånd farer i h
S7E1. 900-tallet: Egil klarer sorgerne med ekstrem vold og hyldes for det – indtil hans søn dør
Det stormer over fjorden ved Borgarfjöður i det vestlige Island i 900-tallet. Regnen står ned, og havet raser. Et skib er blevet slugt af bølgerne, og ved kysten hiver Egil sin søns lig op på stranden. Han er ude af sig selv af sorg. Hele sit liv har han nedkæmpet alle udfordringer med vold og blod. Men det er ikke en mulighed nu. I dag tager vi tilbage til den sene vikingetid og sagaen om den vol
S6E10. Else Christiansdatter: 18-årig jysk bondepige hængt op på pæl i Amsterdam – hvordan endte hun der? 1664.
Fem pæle står fordelt ud over en vindblæst plads. På hver af dem hænger et menneske. Det er forår. Solen skinner og fuglene synger. Vi er i området Volewijck ved indsejlingen til Amsterdam. Året er 1664. En af personerne skiller sig ud. Hun er en ung kvinde. Kun 18 år gammel. Hendes navn er Else, og hun er en jysk bondepige. Hvad er hendes historie? Hvad laver en dansk pige fra Vestjylland så lang
S6E9. Sophie Zinn: Hendes politiske statement skaber skandale i balsalen. 1790’erne.
Den unge Sophie emmer af stolthed, da hun træder ind i den oplyste festsal. Som en af heltinderne i sine mange bøger svæver hun nærmest ind i rummet i en fin, hvid kjole, med en hvid rosenkrans på hovedet og en buket hvide roser på brystet. Og så er der båndet om taljen i de franske revolutionsfarver: blå, hvid og rød. Hun ved at båndet klæder hende, men hun ænser ikke skandalen - snart løber rygt
S6E8. Margrete 1.: Gift som 10-årig, men det stopper hende ikke: Bliver Nordens mægtigste kvinde. 1363.
Med sin far, Valdemar Atterdag, ved armen bevæger Margrete sig ned ad kirkegulvet. Hun er nervøs og spændt. Hvert skridt fører hende tættere på hendes skæbne. Hun når frem til alteret og ser forsigtigt op på sin brudgom kong Håkon, og han ser ned på hende. Håkon er 22 år gammel, og Margrete er 10. Og om lidt siger de ja til hinanden for altid. I dag skal vi til senmiddelalderen og høre om Margrete
S6E7. Knud Den Store: 20-årig i spidsen for 160 krigsskibe: Han skal erobre England. 1015.
Det 37 meter lange krigsskib skærer sig gennem bølgerne. Ved forstavnen står en ung mand og skuer ud over bølgerne. Hans navn er Knud, og han er 20 år gammel. Skibet er pilespidsen af Knuds enorme flåde, som har kurs lige mod den engelske kyst. Det er sensommer i år 1015. Knud ved hvad der kræves af ham. Han kan mærke ansvaret på sine skuldre. Han ved, hvad han bliver nødt til at gøre, så snart ha
S6E6. Flora Larsen: Desperat kærlighed, vilde fester og tvungen prostitution. 1890’erne.
Et spinkelt solglimt sniger sig ind mellem tremmerne til en dunkel og fugtig fængselscelle i arresten på Nytorv i det indre København. Derinde i mørket sidder en ung kvinde. Hun er 18 år gammel, og hendes navn er Flora. Tvangsarbejdet er hårdt, maden er dårlig; men værst af alt er savnet af hendes kæreste Agnes, som hun intet har hørt fra. Hvordan kunne det gå så galt? Hvad har hun at leve for? Og
S6E5. Theodor Ludvigsen: 14-årige Theodors oplevelser i Indien forandrer ham for altid. 1819.
En lille robåd sejler gennem Diamond Harbor i det vestlige Bengalen i Indien. Året er 1819 og i båden sidder en lille ranglet dreng ved navn Theodor. Han er 14 år gammel, og han har aldrig før været uden for Danmark. Han er ellevild over hvad hans øjne ser, og han suger det til sig. Nu skal vi til starten af 1800-tallet. Her vokser Theodor op med fortællinger om livet til søs. Han drømmer om at
S6E4. Marie Christensen: 16-årig tjenestepiges drøm knust i koldt, mørkt kammer. 1880’erne.
Den unge pige er fuld af forventning og nervøsitet, som hun går ned ad Strandgade i Frederiksværk med sin kuffert under armen. Hendes navn er Marie Christensen, og hun har fået arbejde som tjenestepige hos en lægefamilie i byen, og her skal hun bo i et år og sørge for husets pligter. Hun drømmer om sit eget værelse, hvor hun kan læse bøger og sy i sin fritid. Men hvad den unge pige ikke ved er, at
S6E3. Lille Jørgen: 15-årig bliver radikaliseret, hårdkogt nazist. 1930’erne.
Et skrig af smerte overdøver alt i et lille mørkt afhøringslokale. Vi er i marts 1945. En mand sidder bundet fast til en stol. Han vrider sig i smerte. Han ryster og er skrækslagen. Foran ham står en lille spinkel mand ved navn Jørgen Sørensen - her er han bare kendt som Lille Jørgen. I tiden mellem første og anden verdenskrig bevæger nogle politiske grupper sig i en meget voldsom og militant re
S6E2. Inge-Birthe: Nej tak til husmorlivet - syersken vil til VM i Rock’n’roll. 1957.
Spotlysene glider hen over dansegulvet og oplyser den unge kvindes ansigt. Hendes blik er stålfast. Hun er fokuseret. I sit hoved gennemgår hun de aftalte trin og kast. Vi er i 1957. Inge-Birthe er sekunder fra at kaste sig ud i VM-finalen i Rock ‘n’ Roll dans med sin faste dansepartner “Gummi Jørn”. I efterkrigstidens Danmark frygter de ældre generationer, at den nye Rock ‘n’ Roll-kultur vil forp
S6E1.Pigen fra Tybrind-Vig: 14 år og gravid i Jægerstenalderen
Hun gisper efter vejret, suger luften ind og skriger af smerte. Lyden blander sig med vinden, der rusker i skindhyttens vægge. Omkring hende sidder stammens ældste kvinder og ser ned på hende. Bålets flammer oplyser hendes nøgne krop med den store mave. Barnet er på vej. I dag tager vi tilbage til den sidste del af jægerstenalderen, også kaldet Ertebølletiden, som strækker sig fra 5400 - 4000 år f
S5E6. Danmarks kedeligste konge
I dag lever vi en stor del af vores liv online på sociale medier. For mange handler livet på sociale medier om at fremstille et helt bestemt billede af sig selv. Måske et billede som ikke altid passer med virkeligheden. I 1700-tallets Danmark levede en konge, som i offentligheden også omgav sig med pomp og pragt og byggede enorme bygningsværker for at fremstille sin status som enevældig hersker. M
S5E5. Årslevkvindens ABLANAQANALBA
Året er 1820. På Fyn på Årslev Kirkebakke åbnes en ældgammel grav. Det er ikke hvilken som helst grav. I graven ligger to skeletter. Det ene skelet er begravet med overdådige og eksotiske gaver fra jordens fjerneste egne. Hun er en kvinde. I graven ved siden af kvinden ligger en lille bjergkrystalkugle med indridsningen ABLANAQANALBA. Hvem er denne mystiske kvinde, og hvad bruger hun denne mystisk
S5E4. De glemte epidemier
Omkring år 1800 ankommer en velklædt mand fra Århus til Horsens. Her får hans sig et gevaldigt chok. Under sit ophold besøger han en lokal skole, og blandt de små skolebørn er der flere elever, der har et sort hul midt i ansigtet. Børnene har simpelthen mistet deres næser. Denne episode handler om de epidemier, som vi har glemt, men som alligevel har spillet en afgørende rolle for det sundhedsvæse
S5E3. Den store nordiske rus
Vi danskere har længe gjort os bemærket internationalt på baggrund af vores alkoholkultur, og herhjemme er vores alkoholvaner ofte under heftig debat. Men engang stod det faktisk endnu værre til. Blandt bondestanden i 16- og 1700-tallets Danmark var det ikke ualmindeligt at se både voksne, børn, og selv dyr vælte rundt i en rus af hjemmebrændt spiritus. Denne episode handler den hundrede år lange
S5E2. Mennesket og stjernerne
Vi har altid kigget op mod stjernerne. Du har nok selv ligget på ryggen på en græsplæne og kigget op på stjernehimlen. Og måske du kender et stjernebillede eller to? Mennesket har altid undret sig over, hvad de lysende prikker har haft af betydning. Vi har søgt svar i himmelen - både spirituelle svar men også praktiske og videnskabelige. Denne episode handler om menneskets helt specielle forhold t
S5E1. Frenologi: Den mest ondskabsfulde videnskab
Værten Jeanette får målt sit hoved for at finde ud af, om hun er klog eller kriminel. Der findes nemlig en pseudovidenskab, som blev brugt helt frem til 1940’erne, som gik ud på at måle menneskers personligheder og tilbøjeligheder ud fra formen på deres kranie. En videnskab, der “retfærdiggjorde” racisme og kolonisering. Og hvor absurd det end lyder, vandt denne her “videnskab” stor international
S4E6. Nina Bang: Danmarks første kvindelige minister
I dag er lidt over en tredjedel af Folketingets medlemmer kvinder. Dette er til trods for, at Danmark faktisk var et af de første lande i verden til at give kvinder stemmeret og dermed også mulighed for at blive valgt ind i politik. Denne episode handler om en kvinde, som var ganske vigtig for dansk politik og for kvinders rettigheder. Nina Bang var hovedpersonen bag kvindernes internationale kamp
S4E5. Kvinden, universets mest omdiskuterede dyr
Virginia Woolf skrev engang at, "kvinden er universets mest omdiskuterede dyr." Og det er slet ikke altid, at kvinder selv har fået lov at være en del af diskussionen. Vi skal ikke langt tilbage før, at det primært var mænd, der havde lov til bare at diskutere offentligt. Faktisk var det en mand, der for små 200 år siden besluttede, at vi skulle begynde at kalde kvinder for “kvinder”. Denne episod
S4E4. Den nærværende far, et nyt fænomen
Forældreskab, omsorg og opdragelse er, hvis der er mere end én forældre, et samarbejde og et fælles projekt. Sådan er det i ligestillingens navn blevet i dag. Tilbage i historien har forældrerollen aldeles ikke været lige. Gennem tiden har mænd afskyet deres børn, fornægtet dem, tillagt forældrerollen til moderen. Men de er også blevet nægtet forældrerollen og har været udelukket fra fødegangene.
S4E3. Kristendommen var kvinder værst
Denne episode handler om de glemte kvinder i kristendommen, for den tidligste kristendom var i høj grad drevet af kvinder. Og specielt én kvinde trodsede tidens traditioner og blev en vigtig figur for kristendommen. På trods af tidens modstand mod hende og mange forsøg på at slå hende ihjel, var hun en uovervindelig kvinde og apostel. Lyt med og find ud af, hvordan kristendommen i virkeligheden br
S4E2. Uden ægteskab, ingen børn
Der er rekordmange kvinder, der vælger at blive solomødre i dag. Hver gang, der fødes 41 børn i Region Hovedstaden, er et af dem barn af en enlig mor og en såkaldt “uoplyst far”. Det viser tallene fra Danmarks Statistik. Denne episode handler om en skoleinspektør, der var fast besluttet på at blive mor - alene. Hun levede i en tid, hvor det blev anset som decideret umoralsk overhovedet at få den t
S4E1. Danseaktion!: Oprøret mod, at mænd ikke måtte danse sammen offentligt
Engang var høje hæle kun for magtfulde mænd. I dag er det kun lige ved at blive socialt accepteret for mænd at gå med høje hæle. Denne episode handler om en tid, hvor kvinder måtte gå i bukser, men mænd ikke måtte gå i kjole. Hvor kvinder måtte dele seng, men mænd ikke måtte danse offentligt sammen. Vi skal tilbage til 1970’erne og til danseaktionen.Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspe
S3E6. To vikinger familiesammenført efter 1.000 år
Vi er vant til at høre historier fortalt ud fra konger og stormænds bedrifter, men i denne episode bliver historien fortalt gennem to helt almindelige danskere: Den ene lever et farligt liv i England, og den anden er bonde på Fyn, men begge oplever de en voldsom død. Og det er ikke det eneste, de to vikinger har tilfælles. Ny forskning har nemlig vist, at disse to skæbner, som levede med hundredvi
S3E5. Vikingekongen, som satte Danmark på verdenskortet
I dag er Danmark en mindre spiller i det internationale magtspil. Vi har nemlig ikke de store muskler at spille med. Sådan har det ikke altid været. I denne episode vil jeg tage dig med til den tidlige vikingetid, hvor de danske konger begynder at vise tænder på den internationale slagmark. Vi skal tilbage til kongen, som satte Danmark på verdenskortet. Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsi
S3E4. Knud den Hellige: Vikingetidens helligste taber
Historien har altid været en skrøbelig størrelse. Den defineres nemlig af den, der skriver den. Og historien er ofte blevet nedskrevet af ganske få mennesker - oftest mænd, der blevet befalet nedskrivningen af en sejrherre. Historien kan derfor bruges til egen vinding, da forfatteren kan forherlige sig selv eller andre. “Study the historian, before you begin to study the facts”, sagde E. H. Carr.
S3E3. Højgravid opdagelsesrejsende krydsede Atlanten i et vikingeskib
Båden knirker, vinden flår i sejlene. Der lugter af tjære og frisk havsalt. Kinderne er våde og kolde og næsten ikke til at føle. Ude i horisonten tårner en kæmpe bølge frem. Skibet sejler imod den. Du knuger dine hænder om rælingen. Skibets stævn er nu på vej op. Op ad bølgen. Og du følger med.Denne episode handler om Gudrid, en kvindelig viking, der krydsede Atlanten 8 gange og gjorde fascineren
S3E2. Vølver: De magiske vikinger
Inden for de seneste par år har der været en stigende interesse for det alternative og spirituelle. Groft sagt er yoga, buddhisme, brug af krystaller og astrologi blevet populærkultur. Åndelighed har fået en fornyet betydning. Måske er det nyt for os, men ser man på historien har mennesket altid dyrket det spirituelle. I vikingetiden spillede det åndelige og magiske en afgørende rolle, og de kvind
S3E1. Den grædende viking
Vi har så mange ting i dag. Og hvis de går i stykker eller vi mister dem, så køber vi bare noget nyt. Men sådan var det altså ikke i vikingetiden. Hvis vikingerne så den måde, vi forbruger og smider ud i dag, ville de nok græde. Nu skal du høre om den eneste grædende viking i historien, vi kender til – en viking, som mistede en ting, der har meget stor betydning for en viking. Vært: Jeanette Varbe
S2E6. På korstog: Slaget ved Lyndanisse
Midt i et blodrødt inferno knæler Biskop Sunesen med armene strakt mod himlen. Den hellige kraft han hidkalder giver os fornyet styrke og mod til at kæmpe. Mod til at kæmpe for Gud. Så længe han kan holde armene oppe, har vi fremgang, men når armene synker, går fjenden til modangreb. Han er udmattet. Armene ryster. Han kan næsten ikke holde dem strakte, selvom han kender konsekvensen. Denne episod
S2E5. 1. Verdenskrig: Danskerne ved fronten
Granaterne falder omkring os. De styrter i gruset, sender dynger af mudder op i luften og får jorden til at ryste under os. Det gælder for alt i verden om at holde nakken bøjet og hovedet nede. Fjendens maskingeværer står klar og skyder efter alt, der kommer til syne over gravene. Sådan har det været i ugevis, hvis ikke endnu længere. Det er helvede på jord. Et helvede, som ingen før har kunnet fo
S2E4. Grevens Fejde: Borgerkrig i Danmark
Danmark er et fredeligt land. Især inden for vores egne grænser. Revolutioner har vi ikke set mange af i Danmark. Mange andre lande har været gennem bitre og blodige kampe for frihed og demokrati, og i Danmark er den slags næsten altid kommet som en tilnærmelsesvis administrativ ændring. Borgerkrige er som regel ikke noget, vi forbinder med Danmark. Men det er der også en grund til: for vi har ikk
S2E3. Bombardementet på København
or Frue Kirke brænder. Tårnet står i flammer fra øverst til nederst. Fjendens missiler regner over den hellige bygning. Branden fra kirkens tag oplyser rædselsnatten og sender lysskær langt ud i den kaotiske by. Mennesker falder omkuld på gaden og bygninger styrter i grus. På Langebro kæmper flygtninge sig ud af det levende mareridt - trækkende på vogne med flyttegods og lemlæstede mennesker. Vi e
S2E2. Hestemassakren: 4.000 heste slagtet på halvandet døgn i Helsingborg
Blodet flyder. Det løber som regnvand gennem de brostensbelagte gader. Dødsangsten har spredt sig i byen. Tusinder af skrækslagne heste. Skarpe sværdspidser føres ind bag dyrenes skulderblade og gennemborer deres hjerter til de kollapser. De resterende heste fornemmer det. Nogle bryder fri og galoperer forvildet rundt i byens blodige gader, frådende og med vilde øjne. Efter dem farer paniske solda
S2E1. Stormen på København
Det er mandag den 10. februar 1659. Det er isvinter, og det er som om, at hele Danmark er frosset til. København er under belejring. De svenske tropper har omringet byen og afskåret alle ruter ind og ud af byen. Inde bag murene forbereder man sig på det angreb, man ved vil komme. Stormen. Det svenske hovedangreb vil finde sted i nat. Danskerne er forberedte. Ordrerne lyder, at lige meget hvad der
S1E6. Antitesen på Løvens hule
Vi er i gang med en grøn omstilling, vi slukker lyset efter os, sætter vaskemaskinen på øko-programmet og forsøger at finde nye bæredygtige energiformer for at rette op på den klimakrise, vi står i. Men i denne episode skal vi tilbage til en slags omvendt verden, hvor vi skulle producere mere, forbruge mere og skabe mere - med kul og olie. Vi skal til den sorte omstilling, hvor en mand skaber en l
S1E5. Mennesket, den overudnyttende race
i har snart forstået det: Vi forbruger alt for meget og kører rovdrift på naturen og dyrene i 2022. Men faktisk er det slet ikke nyt. I denne episode skal vi tilbage til den tid, hvor mennesker for første gang for alvor begynder at overudnytte naturen. Lyt med og find ud af, hvornår det gik galt, hvornår balancen tippede og mennesket udnævnte sig selv som verdens overudnyttende overhoved. Vært: Je
S1E4. Rane Willerslev: Sådan overlever du en ny istid
Isen er på vej. Normalt går der 10.000 år mellem hver istid, og nu er der gået 12.000 år. Vi går mod en ny istid, hvis du spørger værten på dette program og arkæolog Jeanette Varberg. Men ville du kunne overleve en ny istid? I denne episode undersøger Jeanette Varberg, hvordan man overlever en istid, og det gør hun med hjælp fra direktør og antropolog Rane Willerslevs erfaringer fra det kolde Sibi
S1E3. Landet af is
Vi skal tilbage til en tid, som kan være meget svær at forestille sig, nemlig den seneste istid for 15.000 år siden. I dag taler alle om vandstigning og højere temperaturer, som ændrer klimaet. Spørger du værten og arkæologen Jeanette Varberg, skræmmer truslen om en ny istid efter temperaturstigningerne. Derfor kan du i denne episode høre om, hvordan sidste istid så ud og dermed, hvad vi måske kan
S1E2. Frygten for at solen forsvinder
Vi befinder os i en klimakrise. Vi er bange for at den virkelighed, vi kender, vil forsvinde. Og derfor skal vi i denne episode se tilbage til en tid, hvor vi mennesker også var bange for at klimaet ville ændre sig. Vi skal tilbage til tiden med soltilbedelse, nemlig bronzealderen. Dengang for 3.000 år siden tilbad vi solen for at få den til at skinne på vores afgrøder. Også skal vi se på en lille
S1E1. Verdens værste år: 536 eller 2022?
Vi befinder os i en tid, som kan virke håbløs og mørk. Man kan måske blive blind på sin egen tid og tænke, at verdens tilstand ikke kan blive værre, end den er lige nu. Men tænk igen. Der er en anden tid, som er kendt for at være den værste tid på jorden – overhovedet. I denne første episode af Varbergs Danmarkshistorier vil Jeanette Varberg og arkæolog Mads Ravn nemlig fortælle dig om verdens vær
