Udsyn
Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.
Episodes
De bløde værdier er også noget værd
Danmark har fået det, regeringen selv kalder den grønneste regering. I regeringsgrundlaget lægges der blandt andet op til at nedsætte en kommission for trivselsøkonomi, som skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat.
Det kan ses som del af en bredere international tendens
Fra faner til fradrag
Den nye regering foreslår at reservere skattefradraget for fagforeningskontingent til medlemmer af de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger. Det sker samtidig med at de traditionelle fagforeninger mister terræn, mens de såkaldt gule vinder frem. Men det handler om mere end et skattefradrag. For hvis for få er med i de traditionelle fagforeninger, der forhandler overenskomsterne, kan det
Tvangsdigitaliseret borger
Vi taler ofte om, hvordan techgiganterne forandrer os. Om skærme, der fragmenterer vores fællesskaber, om børn, der skal beskyttes mod det digitale, og om kunstig intelligens, der måske snart kommer til at ændre alt. Men samtidig har vi i Danmark digitaliseret stort set hele mødet mellem borger og stat. I dag er det næsten umuligt at være borger uden MitID. Skal du søge boligstøtte, beregne skat,
Et britisk jordskælv
Man skal måske hundrede år tilbage for at finde en mere afgørende periode i britisk politik. Dengang blev det liberale parti skubbet ud af et nyt arbejderparti, Labour, og det topartisystem, der siden har domineret britisk politik, tog form.
Nu er der igen rystelser i fundamentet. Ved det seneste lokalvalg har Reform UK sat både Labour og de konservative til vægs, og premierminister Keir Starmer e
Det vigtigste beredskab er hinanden
Måske ved du det ikke, men denne uge er national beredskabsuge. Og sådan vil det fremover være, hvert år, den første uge i maj.
Det er lang tid siden, der har været krig på vores breddegrader. Vores beskyttelsesrum er i skidt forfatning - i Jylland kan kun tre procent af dem bruges som beskyttelsesrum - og en del af varslingssirenerne virker slet ikke. Beredskabsugen handler dog ikke kun om beskyt
Tech-entreprenørernes drømme om helte
Det amerikanske selskab Palantir har udsendt et manifest, hvor direktøren Alex Karp bl.a. opfordrer tech- og AI-firmaer til at stille deres ekspertise til rådighed for militær, politi og efterretningstjenester i Vesten. Han er ikke alene: Elon Musk, Peter Thiel, Sam Altman og andre techbosser blander sig jævnligt i debatten om verdens udvikling - ikke som klassiske erhvervsfolk eller politikere, m
85 sekunder i undergang
USA's og Israels angreb på Iran skyldtes, officielt, i hvert fald, at Iran har beriget uran med henblik på at udvikle atomvåben. Om det er sandt, vil historien vise. Sikkert er det dog, at Det Internationale Atomenergiagentur nu advarer om, at de seneste års geopolitiske usikkerhed også betyder frygt for et nyt atomvåbenkapløb. The Doomsday Clock, som Einstein og Oppenheimer var med til at udvikle
Europas våde drømme om stabilitet
Peter Magyars knusende sejr i Ungarn udlægges af mange medier og politiske kommentatorer som en sejr for de liberale demokratier og et nederlag for verdens autoritære og nationalkonservative kræfter. Den amerikanske kommentator Anne Applebaum sammenlignede endda Orbáns nederlag med murens fald i 1989. At selve det liberale demokrati skulle stå og falde med valget i Ungarn, er alligevel lidt dramat
Rigtig dansk
Så diskuterer vi igen, hvad det vil sige at være dansk. Kan man være mere eller mindre dansk eller er danskhed en absolut størrelse, som fortrænger alt andet?
Er danskhed en særlig kærlighed? Til dannebrog? Til demokratiet? Til de bølgende marker, til fodboldlandsholdet eller Arne Jacobsen? Eller handler det slet ikke om bestemte nationale attributter, men om selve hengivenheden i vores hjerter?
Et AI-angreb er det bedste forsvar
Gennem de seneste fire ugers valgkamp har vi - underligt nok - slet ikke snakket om AI, selvom så godt som alle er enige om, at teknologien vil blive afgørende for vores fremtid. Det er som om, der er opstået en sær fatalisme, når det gælder AI. Vi er grundlæggende henvist til at vælge mellem to forskellige katastrofer: I den ene får techmilliardærerne ret, og AI vil overtage omkring 30% af alle j
Hele verden er en scene
Politik er et teaterstykke, og partilederne er karaktererne. Der er ikke bare forskel på, hvad formanden for Enhedslisten og de Konservative mener, men også hvordan de går klædt og måden de taler og gestikulerer på. Der er visse krav til lederen af Socialdemokratiet og helt andre til lederen af Liberal Alliance. Vi bedømmer ikke alene politikerne på deres performance i debatterne, men også på, hvo
Underskud i det politiske råderum
Det flyver rundt med økonomiske forslag i valgkampen - pensionsalder, boligskat, formueskat. Men forstår vi egentlig, hvad det betyder for samfundsøkonomien? Og handler politikernes forslag i virkeligheden mere om at fremstå troværdige og kompetente end om selve økonomien?
Udsyn spørger professor Jesper Rangvid fra CBS, om økonomisk troværdighed er blevet den vigtigste egenskab for enhver politik
Evolutionen i vælgerhavet
Indimellem kan man få en fornemmelse af, at forskellene i dansk politik er meget små: LA synes grundlæggende godt tilfredse med, at Danmark er en velfærdsstat, og SF er vist også godt tilfredse med, at vi har en stram udlændingepolitik. Men er det så en enighed, der er kommet med den "mærkelige" midterregering, eller er samarbejdet mellem de traditionelt ideologiske centrer i hver sin blok et prod
Men du lovede...
Valgløfter har eksisteret siden antikken og synes at være et fundamentalt træk ved demokratiet selv. Når politikere lover noget i en valgkamp, skaber de en forbindelse mellem dem selv og vælgerne. De binder sig til bestemte, forudsigelige handlinger - hvis vælgerne altså vælger dem. Valgløfter formulerer ikke bare politiske værdier på en konkret og let forståelig måde; de er samtidig en håndfæstni
Psykologisk beredskab
Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden
Midlertidighedens regime
For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck - og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp.
Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte - altså hvordan forva
Demokratiske dødskramper
At følge med i international politik i dag føles mere og mere som at se et surrealistisk teaterstykke. Hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vores ord betyder, og hvad vi vil, er uklart - ikke som et eksistentielt billede på den menneskelige eksistens, men i realpolitiske termer. Det er ellers ikke mange år siden, at vi alle - i hvert fald i vores del af verden - kunne blive enige om, at demokrati
Verdens største skilsmisse
Hele kongeriget åndede lettet op, fordi mødet med en af vores nærmeste allierede ikke udviklede sig til en total offentlig ydmygelse. Det hele er vildt og historisk: Danmarks og Europas alliance med USA har ikke blot været en formel aftale, men et dybt værdimæssigt fællesskab funderet i demokratiske værdier og en lang fælles historie. Ja, endda mere end det: Vi var i familie med hinanden, for alle
Flydende grænser
Når vi taler om grænser, har vi ofte en opfattelse af, at de er resultater af historiske krige og kulturelle fællesskaber, som med en vis nødvendighed har ordnet og inddelt verden, som den nu engang er.
For det meste tænker vi ikke over, at de tydelige linjer på verdenskortet ikke blot er fikserede afgrænsninger, men markeringer af glidende overgange.
I en verden, hvor Trump netop har afsat Venezu
Virkelighedslitteratur
Thomas Boberg og Gyldendal blev som forventet frifundet for injurieanklager, og vi har nu igen rettens ord for, at kunsten er fri. Forfattere må skrive præcis, hvad de vil, hvis der blot står roman på forsiden af bogen. Og måske bliver det bare nødt til at være sådan - ikke fordi det nødvendigvis er rimeligt, men fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt. For forestil dig et samfund, hvor d
Fredshandlinger
Hvert år den 24. december kl. 12 udlyses julefreden fra byen Turku i Finland - en tradition, der kan spores tilbage til 1300-tallet. Om det var denne udlysning af en julefredsånd, der nåede skyttegravene i Normandiet i 1914, vides ikke, men et faktum er det, at de stridende parter julenat spontant nedlagde våbnene og mødtes til en fælles skål i det udbombede ingenmandsland. Året efter gentog man b
Danmarks stille erhvervsrevolution
Verden er i krise; der er krig i Europa, og vi er bange - og alligevel forventes det at julesalget vil slå alle rekorder. For selvom vi muligvis lever i de sidste tider, er den danske økonomi stærkere end nogensinde og stærkere end næsten alle andre økonomier i verden. Det skyldes ikke mindst den stille revolution, som det private erhvervsliv i Danmark har gennemgået de sidste 20 år. En revolution
Macrons verden 5:5: Kan Macrons atomkraft redde klimaet?
Macron vil bygge atomkraftværker så langt øjet rækker, og han vil gøre det i klimaets navn. Hvilket grønt aftryk sætter Macron på verden? Kommer han - og sin franske atomkraft - til at kunne gøre en reel forskel for klimaet?
I dette sidste afsnit binder Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, en sløjfe på rejsen gennem Macrons v
Macrons verden 4:5: Den fejlslagne fredsmægler?
I en tid hvor verdensordenen er i opbrud, træder Macron ikke blot ind på verdensscenen. Han braser ind. Som fredsmægler og som indpisker. Men hvad driver den franske præsident til at ringe ufortrødent til Putin og forsøge at mægle ham til fornuft? Og hvilket stof er man gjort af, hvis man tør sige storebroderen USA i mod?
Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéph
Macrons verden 3:5: Holder drømmen om et magtfuldt EU?
Når Macrons hjerte banker, banker det et ekstra slag for Europa. Med EU-flaget på den ene side, og det franske flag på den anden, forsøger Macron at være selve bindeleddet i et stærkere EU. Men hvad er egentlig den franske præsidents drømme for unionen - og hvem skal spille hovedrollen? Og var det ikke også noget med strategisk autonomi?
Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent,
Macrons verden 2:5 Hvorfor brænder de franske forstæder?
Frankrigs forstæder står i flammer. Skuddrabet på en 17-årig dreng med afrikanske rødder, fik tusinder af franskmænd på gaden i voldsomme demonstrationer. Men hvad er egentlig så sprængfarligt, at et europæisk land bryder ud i så eksplosive protester? Og hvad har Macrons politik med optøjerne at gøre? Er det den, der har splittet Frankrig?
Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent,
Macrons verden 1:5: Er Macron de riges præsident?
Hvem er den velpolerede, til tider højtråbende og reform-elskende unge mand, der kan kalde sig Frankrigs præsident? Holder øgenavnet 'De Riges Robin Hood'? Og skal han egentlig overhovedet have en plads i den her sommerserie?
Det forsøger DR's tysklandskorrespondent Michael Reiter at finde ud af, når han indtager værtsstolen og får selveste Stephanie Surruge som gæst. De skal, i godt selskab, fors
Xi's verden 5:5: Hvad holder Xi vågen om natten?
Microchips er i vores alt fra telefoner, computere til avanceret militærudstyr. Og så er microchips nøglen til storpolitisk magt - og lige nu udspiller der sig en slags kold krig mellem Kina og USA om at lave de mest avancerede chips - og dermed også få overhånden på verdensscenen. Men Kina ser ud til at tabe. Hvorfor holder netop microchips Xi vågen om natten?
Det undersøger Stephanie Surrugue, D
Xi's verden 4:5: Kan Kina redde klimaet?
Kina er den største klimasynder i verden, men også det land, der investerer allermest i grøn energi. Er Kina et af de få lande, der faktisk kan redde kloden fra klimaforandringerne?
Det undersøger Stephanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, sammen med Kina-korrespondent Philip Roin i den her særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Xi Jinpings verden og hans syn på de
Xi's verden 3:5: Hvad kan Putin bruges til?
Xi og Putin har trykket hånd adskillige gange - faktisk har de to mænd mødtes over 40 gange i Xi's 10 år lange regeringstid. Men hvad skal Xi egentlig bruge Putin til?
Det undersøger DR's udenrigskorrespondent Stephanie Surrugue sammen med Kina-korrespondent Philip Roin i den her særudgave af Udsyn, hvor vi bruger fem afsnit på at forstå Xi Jinpings verden.
Vært: Stephanie Surrugue, internation
Xi's verden 2:5: Står en lille ø i vejen for imperiet?
Taiwan er den manglende brik, der kan samle moderlandet. Men kan Xi Jinping og hans regime overhovedet holde sammen på et stort sammensat Kina og hvad står egentlig i vejen? Det undersøger Stephanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, sammen med Kina-korrespondent Philip Roin i den her særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Xi Jinpings verden og hans syn på de dilemmaer
Xi's verden 1:5: Hvad vil verdens mægtigste mand?
Kina's Xi Jinping er blevet udråbt til at være verdens mest magtfulde mand. Xi har formået at rydde rivaler af banen, og med en forfatningsændring samle al magt bag sig - og bane vejen for at blive livslang leder af Kina. Men hvem er verdens mægtigste mand egentlig - og hvad er hans vision for Kina? Det undersøger Stephanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, sammen med Kina-korrespondent
Putins verden 5:5: Hvem vil være venner med Putin?
Putin vil blive en international paria. Sådan lød det fra flere vestlige ledere, da Rusland invaderede Ukraine. Alligevel ser vi billeder af Putin i en sofa omgivet af andre statsledere, og han mødes med stormagtsledere, som Kinas Xi og Indiens Modi. Hvilke vigtige venner har Putin fået, mens vestlige statsoverhoveder har udråbt ham til skurk - og hvad kan han bruge dem til?
Det undersøger Stéphan
Putins verden 4:5: Er gassen ved at gå af ballonen?
I Sibiriens undergrund findes en af Putins vigtigste ressourcer - den russiske gas. Men gassen giver også udfordringer for Ruslands præsident, som blev tydeligere end nogensinde, da både Putin og resten af Europas ledere gjorde gassen til et våben i krigen. I dette afsnit undersøger vi, hvor meget magt, der er i Ruslands gas og olie - og om der kan kåres en vinder i gaskrigen Putin vs. Europa.
Sté
Putins verden 3:5: Er Putin afhængig af krig?
Tjetjenien, Georgien, Syrien, Ukraine... Putin er ikke en præsident, der er sky for at gå i krig. De mange krige har styrket Putins anseelse og hans fortælling om den stærke russer, der kæmper for retfærdighed. Dagens spørgsmål er derfor: Er evig krig et vilkår for Putins magt? Og hvad lærer vi om Putin ved at granske hans krige?
Det undersøger Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent
Putins verden 2:5: Putin den store
Er Putin ved at genrejse det russiske imperium med invasionen af Ukraine? Putin bidrager i hvert fald selv til at styrke fortællingen, når han henviser til tsar-tidens erobringer og Ruslands retmæssige plads i historien, som en stormagt. Så har Putin et zar-kompleks, og er næste skridt at blive Putin Den Store i et russisk imperium? Eller er han i virkeligheden ved at sætte det hele over styr i Uk
Putins verden 1:5: Hvordan blev Putin Vestens skurk?
Vladimir Putin vendte op og ned på den internationale dagsorden, da han beordrede sine russiske tropper ind i Ukraine sidste år. Men hvordan gik Putin fra at være en rod i Leningrad med spiondrømme til at være præsident, der bestemmer skæbnen for millioner af mennesker? I første afsnit af serien om Putin undersøger vi, hvad der har formet hans forhold til magt - og hvordan han gik fra at drikke fa
