Udsyn
Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.
Episoder
4:4 - Velfærdslandet: Under sikkerhedsnettet
Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
Uden for værestederne og de kommunale samarbejder findes en anden slags hjælp - mere direkte og privat - og nogle gange mere desperat. Sådan en slags hjælp er Næstehjælperne, et netværk, hvor
3:4 - Velfærdslandet: På kanten af velfærden
Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
For nogle kan deres livssituation blive så overvældende, at de faktisk forsvinder helt fra systemets synsfelt. I Slagelse er der nogen, der ikke giver op og bliver ved at lede.
Men hvad sker d
2:4 - Velfærdslandet: Middelklassevelfærd
Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
Der er den slags hjælp, der venter på, at man selv kommer. Og så er der den slags, der kommer kørende. I Vojens kører Birgit hver mandag 100 km. for at nå dem, der ikke selv rækker ud. Og måsk
1:4 - Velfærdslandet: Stat & samfund
Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
I Vejle er Café Parasollen et dagligt omdrejningspunkt for mange af dem, der måske ikke har så mange andre steder at vende sig mod, og tilbyder frokost, rådgivning og en åben dør.
Parasollen e
Magtens skyggehær
Vi ved egentlig godt, at der findes en hel hær af lobbyister, der forsøger at påvirke den offentlige debat og få vores politikere til at beslutte noget bestemt. På Folkemødet ser vi dem en sjælden gang, når de deler gratis kaffe og flyers ud, men for det meste ser vi dem kun flygtigt, hastende diskret ned ad Christiansborgs lange gange. Af og til fornemmer vi dem bare et sted uden for kameraernes
Den uforløste supermagt
EU er en økonomisk supermagt, men har svært ved at omsætte sin tyngde til politisk indflydelse. For hvem taler egentlig på EU's vegne: medlemslandene, Macron, Kommissionen eller EU's udenrigschef Kaja Kallas? Lige nu raser en intern debat i Bruxelles om, hvilken rolle EU's udenrigstjeneste skal spille fremover - og hvem der skal tegne unionens linje udadtil. Udsyn spørger Derek Beach, professor i
Politisk sjælekamp
"Danmark ruster sig" - titlen på dette års tryghedsmåling fra TrygFonden - er måske sigende for det, den viser: I en utryg verden er danskerne blevet et utrygt folkefærd. For Danmark og Europa opleves som alene hjemme i en pludselig mere farlig verden, og svaret på dette nye eksistentielle vilkår er oprustning og et generelt øget beredskab.
Vi skal ikke bare bruge hundredvis af milliarder på milit
De bløde værdier er også noget værd
Danmark har fået det, regeringen selv kalder den grønneste regering. I regeringsgrundlaget lægges der blandt andet op til at nedsætte en kommission for trivselsøkonomi, som skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat.
Det kan ses som del af en bredere international tendens
Fra faner til fradrag
Den nye regering foreslår at reservere skattefradraget for fagforeningskontingent til medlemmer af de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger. Det sker samtidig med at de traditionelle fagforeninger mister terræn, mens de såkaldt gule vinder frem. Men det handler om mere end et skattefradrag. For hvis for få er med i de traditionelle fagforeninger, der forhandler overenskomsterne, kan det
Tvangsdigitaliseret borger
Vi taler ofte om, hvordan techgiganterne forandrer os. Om skærme, der fragmenterer vores fællesskaber, om børn, der skal beskyttes mod det digitale, og om kunstig intelligens, der måske snart kommer til at ændre alt. Men samtidig har vi i Danmark digitaliseret stort set hele mødet mellem borger og stat. I dag er det næsten umuligt at være borger uden MitID. Skal du søge boligstøtte, beregne skat,
Et britisk jordskælv
Man skal måske hundrede år tilbage for at finde en mere afgørende periode i britisk politik. Dengang blev det liberale parti skubbet ud af et nyt arbejderparti, Labour, og det topartisystem, der siden har domineret britisk politik, tog form.
Nu er der igen rystelser i fundamentet. Ved det seneste lokalvalg har Reform UK sat både Labour og de konservative til vægs, og premierminister Keir Starmer e
Det vigtigste beredskab er hinanden
Måske ved du det ikke, men denne uge er national beredskabsuge. Og sådan vil det fremover være, hvert år, den første uge i maj.
Det er lang tid siden, der har været krig på vores breddegrader. Vores beskyttelsesrum er i skidt forfatning - i Jylland kan kun tre procent af dem bruges som beskyttelsesrum - og en del af varslingssirenerne virker slet ikke. Beredskabsugen handler dog ikke kun om beskyt
Tech-entreprenørernes drømme om helte
Det amerikanske selskab Palantir har udsendt et manifest, hvor direktøren Alex Karp bl.a. opfordrer tech- og AI-firmaer til at stille deres ekspertise til rådighed for militær, politi og efterretningstjenester i Vesten. Han er ikke alene: Elon Musk, Peter Thiel, Sam Altman og andre techbosser blander sig jævnligt i debatten om verdens udvikling - ikke som klassiske erhvervsfolk eller politikere, m
85 sekunder i undergang
USA's og Israels angreb på Iran skyldtes, officielt, i hvert fald, at Iran har beriget uran med henblik på at udvikle atomvåben. Om det er sandt, vil historien vise. Sikkert er det dog, at Det Internationale Atomenergiagentur nu advarer om, at de seneste års geopolitiske usikkerhed også betyder frygt for et nyt atomvåbenkapløb. The Doomsday Clock, som Einstein og Oppenheimer var med til at udvikle
Europas våde drømme om stabilitet
Peter Magyars knusende sejr i Ungarn udlægges af mange medier og politiske kommentatorer som en sejr for de liberale demokratier og et nederlag for verdens autoritære og nationalkonservative kræfter. Den amerikanske kommentator Anne Applebaum sammenlignede endda Orbáns nederlag med murens fald i 1989. At selve det liberale demokrati skulle stå og falde med valget i Ungarn, er alligevel lidt dramat
Rigtig dansk
Så diskuterer vi igen, hvad det vil sige at være dansk. Kan man være mere eller mindre dansk eller er danskhed en absolut størrelse, som fortrænger alt andet?
Er danskhed en særlig kærlighed? Til dannebrog? Til demokratiet? Til de bølgende marker, til fodboldlandsholdet eller Arne Jacobsen? Eller handler det slet ikke om bestemte nationale attributter, men om selve hengivenheden i vores hjerter?
Et AI-angreb er det bedste forsvar
Gennem de seneste fire ugers valgkamp har vi - underligt nok - slet ikke snakket om AI, selvom så godt som alle er enige om, at teknologien vil blive afgørende for vores fremtid. Det er som om, der er opstået en sær fatalisme, når det gælder AI. Vi er grundlæggende henvist til at vælge mellem to forskellige katastrofer: I den ene får techmilliardærerne ret, og AI vil overtage omkring 30% af alle j
Hele verden er en scene
Politik er et teaterstykke, og partilederne er karaktererne. Der er ikke bare forskel på, hvad formanden for Enhedslisten og de Konservative mener, men også hvordan de går klædt og måden de taler og gestikulerer på. Der er visse krav til lederen af Socialdemokratiet og helt andre til lederen af Liberal Alliance. Vi bedømmer ikke alene politikerne på deres performance i debatterne, men også på, hvo
Underskud i det politiske råderum
Det flyver rundt med økonomiske forslag i valgkampen - pensionsalder, boligskat, formueskat. Men forstår vi egentlig, hvad det betyder for samfundsøkonomien? Og handler politikernes forslag i virkeligheden mere om at fremstå troværdige og kompetente end om selve økonomien?
Udsyn spørger professor Jesper Rangvid fra CBS, om økonomisk troværdighed er blevet den vigtigste egenskab for enhver politik
Evolutionen i vælgerhavet
Indimellem kan man få en fornemmelse af, at forskellene i dansk politik er meget små: LA synes grundlæggende godt tilfredse med, at Danmark er en velfærdsstat, og SF er vist også godt tilfredse med, at vi har en stram udlændingepolitik. Men er det så en enighed, der er kommet med den "mærkelige" midterregering, eller er samarbejdet mellem de traditionelt ideologiske centrer i hver sin blok et prod
Men du lovede...
Valgløfter har eksisteret siden antikken og synes at være et fundamentalt træk ved demokratiet selv. Når politikere lover noget i en valgkamp, skaber de en forbindelse mellem dem selv og vælgerne. De binder sig til bestemte, forudsigelige handlinger - hvis vælgerne altså vælger dem. Valgløfter formulerer ikke bare politiske værdier på en konkret og let forståelig måde; de er samtidig en håndfæstni
Psykologisk beredskab
Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden
Midlertidighedens regime
For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck - og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp.
Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte - altså hvordan forva
Demokratiske dødskramper
At følge med i international politik i dag føles mere og mere som at se et surrealistisk teaterstykke. Hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vores ord betyder, og hvad vi vil, er uklart - ikke som et eksistentielt billede på den menneskelige eksistens, men i realpolitiske termer. Det er ellers ikke mange år siden, at vi alle - i hvert fald i vores del af verden - kunne blive enige om, at demokrati
