Guld og grønne skove
Kan man redde klimaet og samtidig tjene kassen? Værten Lars Trier Mogensen jagter svar i grænselandet mellem global opvarmning og økonomiske interesser. Klima er blevet Big Business. Kan virksomheder levere de grønne løsninger, som politikerne nøler med i en usikker verden? Kan ny teknologi fikse problemerne? Kan naturen reddes af markedet? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Episoder
Brændende platform
Energikrisen kan være på vej tilbage. Priserne stiger, spekulanterne satser, og presset vokser for at hente mere olie og gas op af Nordsøen. Men kan Danmark sikre energien uden at svigte klimaet? Skal den nye regering forlænge produktionen, skrue yderligere op eller begynde at lukke tidligere?
Gæster: Arne Lohmann, chefanalytiker i Global Risk Management + Anders Hartmann, direktør i Norm Invest +
Kvælstofkrigen
Kan danske grøntsager forvandles til den nye elbil? Kokken Nikolaj Kirk vil have folk til at spise lokal mad. Problemet er bare, at de ikke længere dyrkes mange grøntsager herhjemme, og nu frygter grøntsagsavlerne, at den nye gødskningslov vil gøre det endnu sværere. Samtidig breder iltsvindet sig i fjordene, og landmændene protesterer ved Christiansborg. Kan vi både redde havet og få mere grønt p
Overskud er overvurderet
De bedste virksomheder er ikke længere dem, der tjener flest penge. Sådan lød det fra Clever-direktøren, inden han blev fyret. Måske kræver den grønne omstilling helt nye idéer og andre forretningsmodeller? Simpelthen for at flytte markedet og skabe en efterspørgsel efter mindre forurenende løsninger. Eller er det bare en dårlig undskyldning for ikke at tjene penge? Hør to vidt forskellige erhverv
De nye grønthandlere
Danmarks grønne omstilling skaber både vindere og tabere. Derfor bliver der arbejdet hårdt på at påvirke de politiske beslutninger. Hvem skal betale? Hvem skal tjene? Og hvem skal bestemme tempoet? Den grønne omstilling er én stor kamp om interesser. Mød to af dem, der professionelt varetager og repræsenterer vidt forskellige interesser.
Gæster: Kristian Thulesen Dahl, direktør for Aalborg Havn +
Kilowatt-krejlerne
De ejer ikke ledningerne. De producerer ikke engang strømmen selv. Men det er dem, vi betaler til. De mange firmaer, der fungerer som mellemhandlere med elektricitet: Kilowatt-krejlerne. Hvad skal vi med de her mellemhandlere? Og er det på tide at stramme reglerne? Debat om de mange skandaler med elfirmaerne. Hør også om de nye havvindmølleparker, som igen skal betales delvist af alle skatteborger
Flyvende tæpper
Sommerens største rekorder måles ikke i varmegrader, men derimod i antal flypassagerer: Aldrig har der været så mange fly på vingerne, og aldrig har så mange rejst gennem Københavns Lufthavn. Spørgsmålet presser sig på: Er det muligt at flyve mindre forurenede? Og måske ligefrem tjene penge på løsningen? Eller er grøn flytrafik mest af alt en behagelig fantasi?
Gæster: Anders Storgaard, klimaord
Bølgekraft: Havets bundlinje 5
Havets uro kan forvandles til strøm. Bølgerne kommer af sig selv, igen og igen, og i deres voldsomme bevægelser ligger en af de smukkeste idéer i den grønne omstilling: en blå evighedsmaskine, drevet af solen, og sågar af månen med tidevandskraften. Men saltvand æder, storme river, og teknologien er stadig svær at få til at hænge sammen. Måske kan der alligevel tjenes penge på bølgerne? I sommerse
Mørkebrud: Havets bundlinje 4
Dybhavet er den grønne omstillings mørke fristelse. Flere kilometer nede ligger metalrige knolde, som kan bruges i batterier, elbiler og den grønne økonomi. Men der findes også økosystemer, vi stadig ved uhyre lidt om, og som kan blive forstyrret, før vi forstår dem. Før nogen kan grave i mørket, skal andre kortlægge det. Er det beskyttelse, forretning eller første skridt mod en ny mine? I sommers
Kuldechok: Havets bundlinje 3
Vandstanden stiger. Ikke som én katastrofebølge, men centimeter for centimeter. En samfundsomvæltning i slowmotion. Når havet rykker ind, følger en kæmpe regning med: våde kældre, højere forsikringspræmier og pressede kommunekasser. Bliver fremtidens kystbeskyttelse en dyr fælles omgang, eller snarere et gyldent marked for dem, der kan holde vandet ude? I sommerserien 'Havets bundlinje' spørger væ
Efterflod: Havets bundlinje 2
Vandstanden stiger. Ikke som én katastrofebølge, men centimeter for centimeter. En samfundsomvæltning i slowmotion. Når havet rykker ind, følger en kæmpe regning med: våde kældre, højere forsikringspræmier og pressede kommunekasser. Bliver fremtidens kystbeskyttelse en dyr fælles omgang, eller snarere et gyldent marked for dem, der kan holde vandet ude? I sommerserien 'Havets bundlinje' spørger væ
Febervand: Havets bundlinje 1
Havet har taget imod den stigende varme såvel som vores CO2-udledninger. Men krisen er ikke forsvundet. Den er bare blevet gemt væk under overfladen. Nu har havene omkring os fået feber: Vandet bliver varmere, surere og mere iltfattigt. Men kan den enes død blive den andens brød: Kan naturgenopretning blive en ny blå forretning, når livet skal tilbage under overfladen? I sommerserien 'Havets bundl
Den store fortrængning
Er grøn omstilling et bluffnummer? Ifølge forfatter Theis Ørntoft findes der slet ikke nogen "grøn omstilling", som vi ellers normalt taler om. I stedet ser han en stor fortrængning. Men hvad så med de virksomheder, der faktisk forsøger at skifte produktion og materialer? Smykkefirmaet Pandora satser på laboratoriediamanter med markant lavere klimaaftryk end minediamanter. Er det et skridt i den r
Tunge skyer
Den virtuelle verden lyder vægtløs. Men skyen skal stå et sted. Ved Varde vil Microsoft bygge store datacentre på markerne. Her bliver cloud, kunstig intelligens og digital infrastrukturtil jord, støj,trafik, strømforbrug og udsigttil summende serverhaller. For kommunen kan detligne investeringer og nye job. For naboerne er dertale om en anmassende fremtid, der lander lidtfortungti landskabet.
Gæ
Sund skepsis
Danskerne kræver mere klimahandling, natur og grøn omstilling. Men samtidig tror de ikke længere på, at politikerne kan levere. Og det er tidens store paradoks: Regeringen har skrevet et regeringsgrundlag fuldt af grønne løfter, om mere natur, rent drikkevand, lavere udledninger og bedre dyrevelfærd. Men hvad er alle ordene værd, hvis ambitionerne alligevel ender med ikke at blive indfriet - kun e
Kortsluttet start
Den nye regering lover grøn fremdrift. Men allerede før den er kommet ud af starthullerne, har virkeligheden ramt med fuld styrke: Elnettet kan simpelthen ikke følge med. Nu vokser skandalen. Hvem skal fremover forrest i køen til strømmen? Og kan den nye regering nå at redde investeringer, arbejdspladser og grøn troværdighed, før flaskehalsen bliver en egentlig samfundskrise? Hør også, hvordan høj
Røg uden regning
Danmark bruger stadig træ i stort omfang til el og fjernvarme. Tilhængerne ser det som en praktisk del af omstillingen: Træ kan erstatte kul, udnytte restprodukter og levere varme, når vind og sol svigter. Kritikerne kalder det en grøn blindgyde: Træ udleder CO2 her og nu, men tæller ikke med i Danmarks nationale klimaregnskab. Så er biomasse en nødvendig overgangsløsning, eller er Danmark blevet
Mikro-milliarder
Naturen har sin egen avancerede software, og danske virksomheder er på forkant med at knække koden: Mikroorganismer og enzymer kan måske lyde småt, men potentialet er enormt: grønnere fødevarer, renere industri, mindre kemi, mindre spild og nye milliardforretninger. Den danske gigant Novonesis er førende på verdensmarkedet, selv om de færreste kender til de næsten usynlige produkter. Hvad rummer d
Magiske svampe
Nede i naturens skjulte laboratorier kan der udvindes grønt guld. Det er i hvert fald løftet i biosolutions: at naturens egne processer kan blive til ny teknologi, nye produkter og nye forretninger. Ikke mindst gennem fermentering, råddenskabens civiliserede fætter. Den samme biologiske kraft, der nedbryder og omdanner, men nu styret, forfinet og sat i arbejde. Den danske foodtech-virksomhed MATR
Natur er hightech
Enzymer, svampe, bakterier og fermentering kan gøre ting, som industrien i mere end hundrede år har forsøgt at fremtvinge med olie, kemi, tryk og varme. Men nu vokser et nyt grønt forretningsområde frem: Biosolutions. Kan biologi erstatte kemi - i stor skala? Og kan man ligefrem skabe god forretning på at samarbejde med naturen, efter så længe at have tjent penge på at overvinde den? Hør også om n
Bar mark
Dansk landbrug står foran et opbrud: Hvis svineproduktionen skal fylde mindre, hvad skal så fylde mere? Bondegårdsferier, planteproteiner, regenerativt landbrug, grøn bioolie og biokul er blandt buddene. Er de nye forretningsidéer reelt mulige rundt om i det ganske land? Hør en stribe bud på, hvad der skal til for at omstille landbruget, måske bygge branchen op fra bunden igen og skabe en sundere
Fremtiden var her
Under det spirende landskab ulmer et opgør: Dansk landbrug står over for en genopfindelse. Spørgsmålet er ikke længere, om landbruget skal omstilles. Men hvordan det bedst kan betale sig. Kan den gamle andelstanke måske være en gylden løsning for fremtiden? Forfatteren til ny bog ser "andelskraft" som motoren for både grøn omstilling og økonomisk overlevelse i dansk landbrug. Hør også om bæredygt
Forsinkelsens pris
Regningen er blevet 10 milliarder kroner dyrere end planlagt: Det statslige selskab Energinet har gennem flere år systematisk undervurderet, hvor lang tid det tager at udbygge elnettet - og konsekvensen er både grøn omstilling i slowmotion og en højere pris. Men hvad er løsningen? Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, fortæller om konsekvensen og de påtrængende muligheder, herunder Danmarks hidt
Grib energikrisen
De høje benzinpriser er en mulighed - for at sætte turbo på den grønne omstilling. Sådan lyder slagplanen fra De Radikales leder Martin Lidegaard, som har gjort dansk energiuafhængighed til et hovedkrav under de igangværende regeringsforhandlinger på Marienborg. Men hvordan går det? Er de andre partier med på en radikal Plan B? Eller vil energikrisen snarere komme til at bremse den grønne omstilli
Klodens genopstandelse
Påsken minder os om, at selv det, der synes tabt, kan få nyt liv. Men gælder det også den udpinte natur og det kaotiske klima? Kan kristendommen måske hjælpe med at finde en ny balance - mellem entreprenant opfindsomhed og eviggyldig natur? Teologen Martin Ishøy er aktiv i Grøn Kirke, og han hjælper den ugudelige vært med at forstå syndernes forladelse. Hør også om, hvordan grønlandsk gletsjermel
Drikkevalg 2026
Valgkampen er sivet ned i undergrunden - og kommet til at handle om det vand, vi drikker. Det er hurtigt blevet tydeligt, at naturkrisen ikke ligger ude i fremtiden. Den er her allerede. Og bekymringen går på tværs af vælgerne - fra højre til venstre. Men de grønne dagsordener er også piblet frem andre steder. Hør afsluttende valgdebat mellem tre kandidater, som endnu ikke sidder i Folketinget - m
Benzinvalg 2026
Klimabelastning måles i ton - men den grønne omstilling betales i kroner. Midt i valgkampen presser et ubekvemt spørgsmål sig på: Hvem skal betale? Ude ved benzintanken, på energiregningen og nede i supermarkedet mærker vælgerne allerede prisen. Tre markante politikere krydser klinger om regningen for den grønne omstilling. Er det overhovedet muligt at føre ambitiøs klimapolitik uden at gøre hverd
