Guld og grønne skove
Kan man redde klimaet og samtidig tjene kassen? Værten Lars Trier Mogensen jagter svar i grænselandet mellem global opvarmning og økonomiske interesser. Klima er blevet Big Business. Kan virksomheder levere de grønne løsninger, som politikerne nøler med i en usikker verden? Kan ny teknologi fikse problemerne? Kan naturen reddes af markedet? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Episoder
Jord i hovedet
Milliarderne er afsat. Danmark skal have mere skov og natur. Men landbrugsjorden er blevet dyrere, og pengene til den grønne omstilling kan selv være med til at presse priserne op. Risikerer skatteyderne at betale for stigende jordformuer, mens naturprojekterne går i stå? Kan guldet ende med at stå i vejen for de grønne skove? Hør også om efterårets salgskampagne for bælgfrugter: Hvad skal der til
Den fjerde partering
Grisen er på forhandlingsbordet. I den nye grisefirepart skal landbruget, natur- og dyreværnsorganisationerne, arbejdsmarkedets parter og regeringen forsøge at nå til enighed: Hvor mange grise skal vi have i Danmark? Hvordan skal de leve, og hvem skal betale? Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) er studiet til en samtale om, hvad der skal skæres i. Hær også om planerne om
Bevar eller forklar
Hurtigere, højere, stærkere. Sådan lyder det typisk i dansk byggeri. Men måske kappes entreprenørerne om det forkerte? Byggeri belaster klimaet og tærer på naturens ressourcer. Regeringen vil undersøge muligheden for at indføre et nyt princip: Bevar eller forklar. Ambitionen er at gøre nedrivning til sidste udvej. Men hvordan får vi øje på mulighederne i det gamle, og hvordan bliver bevaring en go
Vand på lovmøllen
Rent drikkevand var folketingsvalgets tale. Nu er sprøjteforbuddet sendt i høring. Hvilke marker skal konkret beskyttes, hvem skal betale, og hvornår stopper sprøjtningen? Miljøminister Maria Reumert Gjerding svarer på kritik fra landmænd, naturforkæmpere og fagfolk. Hør også om kampen om datacentrene: Den nye akutplan sender dem som udgangspunkt bagerst i køen til elnettet. Branchen svarer igen.
Moms på mums
Grøntsagerne skal være billigere. Men skal der også gives rabat på bøffen? Regeringens momsplan har skabt en strid mellem Enhedslisten og Alternativet, efter at Klimarådet har beregnet, at den vil øge udledningerne. Pelle Dragsted og Franciska Rosenkilde mødes til duel om prisen på mad og prisen for klimaet. Hør også et andet stort regeringsløfte: det nationale sprøjteforbud.
Medvirkende:
Francisk
Varm kartoffel
Venstre beskyldes for at svigte sin gamle hjemstavn. Næstformand Stephanie Lose svarer på landbrugets oprør og forsvarer den historiske omlægning af Danmarkskortet. Bagefter går vi under jorden: Kan et nationalt sprøjteforbud redde drikkevandet uden at tage livet af de danske kartofler?
Gæster: Stephanie Lose, næstformand for Venstre + Anders Risbjerg Johnsen, seniorforsker, GEUS + Dorte Skræm, fa
Det lille monster
Varmere vand i Stillehavet kan ende som dyr kaffe i Danmark - og mere iltsvind ved vores egne kyster. En Super-El Niño vokser frem på den anden side af jordkloden, og kan få høsten til at slå fejl og presse fødevarepriserne op. El Niño betyder den lille dreng. Men den Super-El Niño, der vokser frem i Stillehavet, kan blive et klimamonster.
Gæster: Bo Møllesøe Vinther, lektor på Niels Bohr Institut
Brændende platform
Energikrisen kan være på vej tilbage. Priserne stiger, spekulanterne satser, og presset vokser for at hente mere olie og gas op af Nordsøen. Men kan Danmark sikre energien uden at svigte klimaet? Skal den nye regering forlænge produktionen, skrue yderligere op eller begynde at lukke tidligere?
Gæster: Arne Lohmann, chefanalytiker i Global Risk Management + Anders Hartmann, direktør i Norm Invest +
Kvælstofkrigen
Kan danske grøntsager forvandles til den nye elbil? Kokken Nikolaj Kirk vil have folk til at spise lokal mad. Problemet er bare, at de ikke længere dyrkes mange grøntsager herhjemme, og nu frygter grøntsagsavlerne, at den nye gødskningslov vil gøre det endnu sværere. Samtidig breder iltsvindet sig i fjordene, og landmændene protesterer ved Christiansborg. Kan vi både redde havet og få mere grønt p
Overskud er overvurderet
De bedste virksomheder er ikke længere dem, der tjener flest penge. Sådan lød det fra Clever-direktøren, inden han blev fyret. Måske kræver den grønne omstilling helt nye idéer og andre forretningsmodeller? Simpelthen for at flytte markedet og skabe en efterspørgsel efter mindre forurenende løsninger. Eller er det bare en dårlig undskyldning for ikke at tjene penge? Hør to vidt forskellige erhverv
De nye grønthandlere
Danmarks grønne omstilling skaber både vindere og tabere. Derfor bliver der arbejdet hårdt på at påvirke de politiske beslutninger. Hvem skal betale? Hvem skal tjene? Og hvem skal bestemme tempoet? Den grønne omstilling er én stor kamp om interesser. Mød to af dem, der professionelt varetager og repræsenterer vidt forskellige interesser.
Gæster: Kristian Thulesen Dahl, direktør for Aalborg Havn +
Kilowatt-krejlerne
De ejer ikke ledningerne. De producerer ikke engang strømmen selv. Men det er dem, vi betaler til. De mange firmaer, der fungerer som mellemhandlere med elektricitet: Kilowatt-krejlerne. Hvad skal vi med de her mellemhandlere? Og er det på tide at stramme reglerne? Debat om de mange skandaler med elfirmaerne. Hør også om de nye havvindmølleparker, som igen skal betales delvist af alle skatteborger
Flyvende tæpper
Sommerens største rekorder måles ikke i varmegrader, men derimod i antal flypassagerer: Aldrig har der været så mange fly på vingerne, og aldrig har så mange rejst gennem Københavns Lufthavn. Spørgsmålet presser sig på: Er det muligt at flyve mindre forurenede? Og måske ligefrem tjene penge på løsningen? Eller er grøn flytrafik mest af alt en behagelig fantasi?
Gæster: Anders Storgaard, klimaord
Bølgekraft: Havets bundlinje 5
Havets uro kan forvandles til strøm. Bølgerne kommer af sig selv, igen og igen, og i deres voldsomme bevægelser ligger en af de smukkeste idéer i den grønne omstilling: en blå evighedsmaskine, drevet af solen, og sågar af månen med tidevandskraften. Men saltvand æder, storme river, og teknologien er stadig svær at få til at hænge sammen. Måske kan der alligevel tjenes penge på bølgerne? I sommerse
Mørkebrud: Havets bundlinje 4
Dybhavet er den grønne omstillings mørke fristelse. Flere kilometer nede ligger metalrige knolde, som kan bruges i batterier, elbiler og den grønne økonomi. Men der findes også økosystemer, vi stadig ved uhyre lidt om, og som kan blive forstyrret, før vi forstår dem. Før nogen kan grave i mørket, skal andre kortlægge det. Er det beskyttelse, forretning eller første skridt mod en ny mine? I sommers
Kuldechok: Havets bundlinje 3
Vandstanden stiger. Ikke som én katastrofebølge, men centimeter for centimeter. En samfundsomvæltning i slowmotion. Når havet rykker ind, følger en kæmpe regning med: våde kældre, højere forsikringspræmier og pressede kommunekasser. Bliver fremtidens kystbeskyttelse en dyr fælles omgang, eller snarere et gyldent marked for dem, der kan holde vandet ude? I sommerserien 'Havets bundlinje' spørger væ
Efterflod: Havets bundlinje 2
Vandstanden stiger. Ikke som én katastrofebølge, men centimeter for centimeter. En samfundsomvæltning i slowmotion. Når havet rykker ind, følger en kæmpe regning med: våde kældre, højere forsikringspræmier og pressede kommunekasser. Bliver fremtidens kystbeskyttelse en dyr fælles omgang, eller snarere et gyldent marked for dem, der kan holde vandet ude? I sommerserien 'Havets bundlinje' spørger væ
Febervand: Havets bundlinje 1
Havet har taget imod den stigende varme såvel som vores CO2-udledninger. Men krisen er ikke forsvundet. Den er bare blevet gemt væk under overfladen. Nu har havene omkring os fået feber: Vandet bliver varmere, surere og mere iltfattigt. Men kan den enes død blive den andens brød: Kan naturgenopretning blive en ny blå forretning, når livet skal tilbage under overfladen? I sommerserien 'Havets bundl
Den store fortrængning
Er grøn omstilling et bluffnummer? Ifølge forfatter Theis Ørntoft findes der slet ikke nogen "grøn omstilling", som vi ellers normalt taler om. I stedet ser han en stor fortrængning. Men hvad så med de virksomheder, der faktisk forsøger at skifte produktion og materialer? Smykkefirmaet Pandora satser på laboratoriediamanter med markant lavere klimaaftryk end minediamanter. Er det et skridt i den r
Tunge skyer
Den virtuelle verden lyder vægtløs. Men skyen skal stå et sted. Ved Varde vil Microsoft bygge store datacentre på markerne. Her bliver cloud, kunstig intelligens og digital infrastrukturtil jord, støj,trafik, strømforbrug og udsigttil summende serverhaller. For kommunen kan detligne investeringer og nye job. For naboerne er dertale om en anmassende fremtid, der lander lidtfortungti landskabet.
Gæ
Sund skepsis
Danskerne kræver mere klimahandling, natur og grøn omstilling. Men samtidig tror de ikke længere på, at politikerne kan levere. Og det er tidens store paradoks: Regeringen har skrevet et regeringsgrundlag fuldt af grønne løfter, om mere natur, rent drikkevand, lavere udledninger og bedre dyrevelfærd. Men hvad er alle ordene værd, hvis ambitionerne alligevel ender med ikke at blive indfriet - kun e
Kortsluttet start
Den nye regering lover grøn fremdrift. Men allerede før den er kommet ud af starthullerne, har virkeligheden ramt med fuld styrke: Elnettet kan simpelthen ikke følge med. Nu vokser skandalen. Hvem skal fremover forrest i køen til strømmen? Og kan den nye regering nå at redde investeringer, arbejdspladser og grøn troværdighed, før flaskehalsen bliver en egentlig samfundskrise? Hør også, hvordan høj
Røg uden regning
Danmark bruger stadig træ i stort omfang til el og fjernvarme. Tilhængerne ser det som en praktisk del af omstillingen: Træ kan erstatte kul, udnytte restprodukter og levere varme, når vind og sol svigter. Kritikerne kalder det en grøn blindgyde: Træ udleder CO2 her og nu, men tæller ikke med i Danmarks nationale klimaregnskab. Så er biomasse en nødvendig overgangsløsning, eller er Danmark blevet
Mikro-milliarder
Naturen har sin egen avancerede software, og danske virksomheder er på forkant med at knække koden: Mikroorganismer og enzymer kan måske lyde småt, men potentialet er enormt: grønnere fødevarer, renere industri, mindre kemi, mindre spild og nye milliardforretninger. Den danske gigant Novonesis er førende på verdensmarkedet, selv om de færreste kender til de næsten usynlige produkter. Hvad rummer d
Magiske svampe
Nede i naturens skjulte laboratorier kan der udvindes grønt guld. Det er i hvert fald løftet i biosolutions: at naturens egne processer kan blive til ny teknologi, nye produkter og nye forretninger. Ikke mindst gennem fermentering, råddenskabens civiliserede fætter. Den samme biologiske kraft, der nedbryder og omdanner, men nu styret, forfinet og sat i arbejde. Den danske foodtech-virksomhed MATR
Natur er hightech
Enzymer, svampe, bakterier og fermentering kan gøre ting, som industrien i mere end hundrede år har forsøgt at fremtvinge med olie, kemi, tryk og varme. Men nu vokser et nyt grønt forretningsområde frem: Biosolutions. Kan biologi erstatte kemi - i stor skala? Og kan man ligefrem skabe god forretning på at samarbejde med naturen, efter så længe at have tjent penge på at overvinde den? Hør også om n
