Rodfæste
Rodfæste er en podcast om at lære at høre til og drage omsorg i økologiske krisetider. Den er fortalt som morgensamlinger, ligesom på en højskole. Værten Andreas Lloyd undersøger, hvordan vi kan skabe forbindelse til hinanden og verden omkring os. Podcasten hører til projektet rodfaeste.dk.
Episoder
13. Min medicin
I sidste afsnit fortalte jeg historien om de fire bjerge. Om at finde sin medicin og finde sin vej i verden.I dette afsnit deler jeg mine egne refleksioner over, hvad historien har vakt i mig – og hvad jeg har lært om min medicin – og det arbejde, der ligger deri.Det handler ikke bare om det demokratiske værtskab, som jeg har arbejdet med at udvikle de seneste år. Det handler om et endnu bredere v
12. De fire bjerge
Dette er en historie om fire bjerge, der repræsenterer fire stadier af livet. Omdrejningspunktet for historien er hvordan du kan finde din medicin – de unikke gaver, som du har at give til verden. Og hvordan du kan lære at tilberede og bruge denne medicin til gavn og glæde for folk omkring dig. Historien blev oprindeligt fortalt af en Cree-ældre ved navn John Crier til forskeren Vanessa Machado de
11. Opmærksomhed er bøn
Efter jeg er blevet syg, er der flere og flere, der siger, at de vil bede for mig. Eller at de sender tanker eller god energi i min retning. De kæmper lidt med ordene, men intentionen er der. Det viser det mærkelige rum, som bøn og tro indtager i vores kultur i dag. Jeg har altid haft det svært med organiseret religion. Men gennem de senere år har jeg fundet min egen tro. Jeg har stykket den samme
10. Et fletværk af menneskelige behov
En af de bærende modeller for, hvordan vi forstår menneskelige behov, blev udviklet efter et 6-ugers feltarbejde hos Siksika-Blackfoot-stammen i sommeren 1938. Men hidtil har vi kun hørt om resultatet – teorien og modellen – og ikke om, samfundet og kulturen, der rent faktisk inspirerede den.For det viser sig, at Siksika’ernes egen forståelse af deres behov, og den måde de indrettede deres samfund
9. Skoven i vore hjerter
Hayao Miyazaki’s film Prinsesse Mononoke er et komplekst eventyr, hvor mennesker og ånder mødes og strides. Men Miyazaki siger selv, at historiens sande hovedperson er skoven, historien finder sted i: Den skov, der har levet i alle japaneres hjerter siden oldgamle dage.For selvom Japan nu er et af de mest højteknologiske og industrialiserede lande i verden, så ligger tilknytningen til landskabet s
8. Den sidste sten i buen
Biologerne laver ofte flotte diagrammer over økosystemer, der viser sammenhængene og relationerne mellem jordlagene, mikroorganismerne, planterne, insekterne og dyrelivet. Men i alle disse diagrammer er der altid én art der mangler: Os.For biologerne ser aldrig os mennesker som en del af de økosystemer, de kortlægger og beskriver. Måske er det derfor, at vi har så svært ved at se os selv spille en
7. Naboer, der naboer
Jeg bor i en lille landsby, hvor vi hele tiden gør hinanden tjenester: Kigger efter katten. Vander blomsterne. Låner værktøj. Passer hinandens børn. Låner en bil. Hjælper med at løfte tunge ting. Når man bor et lille sted er det meget tydeligere, at man er afhængig af hinanden.Vi gør hinanden tjenester, fordi det er sådan vi bygger relationer. Du gør aldrig regnskabet op, fordi du hele tiden ønske
6. Langsomme lapninger
Tech-moguler som Elon Musk, Mark Zuckerberg er præget af de samme historier, som jeg voksede op med. Computerspil, der alle gav mig rollen som den afgørende figur, der vender slagets gang og redder verden. Jeg tror, at vi er mange (mænd?), hvis selvforståelse er blevet præget af disse heltefortællinger. Men i modsætning til os andre har tech-mogulerne formået at udleve denne higen efter at være he
5. Skærmflugten
Den største last, jeg har haft i mit liv, har været computerspil. Det lyder ikke så farligt som alkoholisme eller ludomani. Men det ødelægger dog alligevel noget indeni én. Og det har taget mig mange år at finde ud af, hvad det er.Her fortæller jeg min historie – om hvorfor jeg blev så optaget af computerspil. Hvordan det prægede mig. Hvordan jeg stoppede igen. Og hvad vi sammen kan gøre for at br
4. Omplantet
De første mange år af mit liv forholdt jeg mig ikke til landskabet og alle de livets kredsløb af vækst og forfald, der udlevede sig omkring mig. Det var først, da jeg var omkring de 30, at det begyndte at gå op for mig, hvor meget jeg ikke kendte til.Da vi flyttede på landet fik jeg for alvor mulighed for at lære landskaberne omkring mig at kende. I det fri er du kun dér, hvor dine sanser er. Inge
3. En sorg uden krop
Det stod ikke skrevet i kortene, at jeg skulle blive klima-aktivist. Men efter hede-sommeren 2018 kunne jeg ikke længere se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke gjorde noget.Og jeg gik til det med den samme mål om at vække begejstring, mod, engagement og handlekraft, som jeg har gjort i de andre fællesskaber, jeg har været engageret i.Men klimakrisen rummer noget større og dybere, som ikke er så let b
2. Ånd fremfor regler
“Der er ingen ånd tilbage i landbruget længere,” sukkede den gamle æble-avler til mig. Han fortalte, at han i løbet af et år fik besøg af 15-16 forskellige kontrolinstanser, og dertil kom de 20-30 forskellige egenkontrolrapporter, som han skulle udfylde online.For ham er alle disse regler udtryk for, at mange landmænd har så lidt føling med jorden, at de ikke kan mærke lovens ånd, men kun forstår
1. Velkommen til Rodfæste – nu som podcast
Efter flere års tilløb springer Rodfæste ud som en podcast. Hvert afsnit er en lille morgensamling – ligesom på en højskole. Her udforsker jeg, hvordan vi kan lære at genbebo og drage omsorg for vores landskaber: Hvordan vi kan finde vores rodfæste.Mit mål er, at Rodfæste bliver en lille åndelig tankstation, hvor du kan komme ind, når du føler dig langsom, og få en fortælling, en tanke og en sang
