Føljeton Sommerskole
Føljeton Sommerskole er en dansk podcast, der i juli måned udgiver fem små brevkurser med én lektion om dagen. Kurserne er hurtigt læst og veloplagte, designet til at give meningsfulde overspringshandlinger i sommerdagene. Podcasten er en del af Føljeton, en dansk medieplatform, og henvender sig til lyttere, der ønsker dybde og nørderi i sommermånederne.
Episoder
Sagnomspundne tider 4: Kom og lad os genfortrylle verden
For 150 år siden kom en A.E. Jakobsen fra Nordfyn med en forudsigelse, som folkemindesamleren Evald Tang Kristensen skrev ned:“Nisser, trolde, bjærgmænd, ellefolk, underjordiske, havfruer, havmænd, åmænd o. fl. ligger i dvale, men vil vågne året 1900 og gjøre et farligt spektakel og ståhej i landet. De vil lave storm af ‘ingen ting’ og uvejr af endnu mindre.”Af hvad vi ved af, var der dog intet tr
Sagnomspundne tider 3: Mystiske steder og tågede tilstande
Det sker så sjældent, at det næsten kan tage pusten fra én, når man pludselig hopper op på cyklen en morgen og intet kan se frem for sig. Når hele byen indhylles i nebuløs grå, og alting pludselig er ude af syne.Som byboer er tågen noget af det eneste mystiske natur, der kan sive ind i den ellers enormt affortryllede by. Og i et land, der er sparsom på vild natur, er det én af de få hændelser, der
Sagnomspundne tider 2: Da Danmark blev folkeligt
I slutningen af det 19. århundrede er folketroen allerede ved at forsvinde ud af de danske lokalsamfund.Den almindelige dansker, almuen, bliver mere oplyst; landboreformerne, der bliver indført mellem 1750-1814, ophæver stavnsbåndet, og flere bønder begynder små småt at kunne eje sine egne gårde. Imens bliver skolelovene indført i 1814, og alle børn kan nu få lov til at gå i skole. Folk bliver klo
Sagnomspundne tider 1: Farvel til folkloren
Engang fandtes der trolde og andet troldtøj i Danmark. Rundt omkring i de danske bakker og dale boede alskens mystiske væsener, der var nisser i husene og ellefolk på markerne. Og ude på heden gik der spøgelser. Det var dengang, hvor der lurede meget ondere ting ude i mørket end ulve. Men de forsvandt med tiden, og det samme gjorde alle de steder, de boede.Det vilde landskab blev opdyrket og oplys
Afkoloniseringens filosofi 4: Hvem får lov til at være menneske?
Feministiske bevægelser har ændret sig en hel del fra 1900-tallet, hvor suffragetterne i England kæmpede for kvinders stemmeret, til girl boss-feministernes kamp for at få flere kvindelige topchefer 2010’erne. Ifølge den jamaicanske dekoloniale filosof og forfatter Sylvia Wynter (f. 1928 og i dag 98 år gammel) lider alle feminismerne dog under det samme problem: De hviler på en for snæver – og man
Afkoloniseringens filosofi 3: Hvad er racisme?
Hvis du har lyttet til de tidligere afsnit i denne sommerskole om afkoloniseringens filosoffer, så ved du allerede lidt om den martinikanske forfatter Aimé Césaire (1913-2008) og hans elev, psykiateren, filosoffen og frihedskæmperen Frantz Fanon (1925-1961). I dag dykker vi ned i en anden væsentlig tænker, som endnu tidligere gik ad dekoloniale tankespor, den amerikanske sociolog og forfatter W.E.
Afkoloniseringens filosofi 2: Den hvide mands tryllestav
Kolonitiden er ikke forbi – eller formelt er den. De fleste europæiske kolonier blev selvstændige i midten af det 20. århundrede, og da Sydafrikas apartheidregime officielt blev afskaffet i 1994, sagde landets præsident Nelson Mandela, at “den totale frigørelse af Afrika fra fremmed og hvidt minoritetsstyre er blevet opnået”. Ikke desto mindre har de kolonialistiske strukturer overlevet. Ikke kun
Afkoloniseringens filosofi 1: Aimé Césaires imperiale boomerang
Det er vel ikke for meget sagt, at den såkaldte vestlige civilisation befinder sig i en krise. De europæiske samfund, som stadig med en vis berettigelse kalder sig liberale demokratier, hævder at holde ild i demokratiets flakkende fakkel. I USA er ilden så godt som slukket, sygnet hen i fascismens fremadskridende forfald. Spørgsmålet er, om vi kan skyde hele skylden på populistiske demagoger. Ja,
