
Ordet fanger
Hvordan bruger kriminelle sproget som våben? Det undersøger vi i denne første danske podcast om retslingvistik. Journalist Janne Aagaard dykker ned i sproget og ser på trusselsbreve, romance-svindel, kidnapningsbreve, falske tilståelser og meget mere sammen med sprogekspert og professor Tanya Karoli Christensen. Podcasten er til alle, der elsker true crime og sprog. Følg med i konkrete sager og hør hvordan, vores sprog er med til at forme verden.
Episodes
EP 10 Man kan straffes for det med piskeslag
Dansk politi tilbageholdt i 2015 en mand under mistanke for at ville tilslutte sig Islamisk Stat. De bad en retslingvistisk professor om at analysere chatbeskederne på hans telefon. Vi går Sherlock Holmes i bedene og viser, hvordan sprogvidenskaben kan forklare indholdet af ellers meget indforståede beskeder – og vi diskuterer også, hvor grænserne går for, hvad en ekspert i sprogvidenskab kan sige
EP 9 Perle eller perker?
Hvad blev der egentlig sagt? Det kan være svært at høre præcis, hvad der blev sagt på en dårlig optagelse. Vi har fonetikeren Nicolai Pharao i studiet til at fortælle om ”Perle-sagen”. Under en anholdelse brugte en politimand muligvis et skældsord om en ung mand af anden etnisk herkomst. Men sagde han ”perker” eller ”perle”? Vi taler om udtale og sproglyde.
Credits:
Redaktion og tilrettelæggelse
EP 8 Vi har din kone!
I oktober 2018 forsvandt en af Norges rigeste kvinder, den 68-årige Anne-Elisabeth Hagen, der blev bortført af ukendte gerningsmænd fra sit hjem. Kidnapperne efterlod et afpresningsbrev, der efterlod en række spor af brevskriveren. Vi skal se nærmere på, hvordan man former en geografisk sprogprofilering.
Credits:
Redaktion og tilrettelæggelse: Janne Aagaard og Tanya Karoli Christensen
Indlæsning
EP 7 Din kaffeånde er helt utålelig
For ti år siden modtog postvæsnet i en sydsjællandsk by et hav af breve med påskriften ”modtager betaler”. Brevene endte hos politiet, der fandt systematisk chikane og hadefulde beskyldninger fremsat mod tre navngivne mænd. De tre ofre blev anklaget for blandt andet pædofili. Men var det samme afsender? Og hvorfor blev mændene udsat for denne årelange smædekampagne?
Credits:
Redaktion og tilrett
EP 6 Det er fandme løgn!
Mange firmaer tilbyder kurser i afsløring af løgne eller troværdighedsvurderinger. Men kan man afsløre løgn alene ved at analysere en persons sprog eller ansigtsudtryk? Vi gennemgår nogle af de fremherskende tilgange og går i dybden med at diskutere de pseudovidenskabelige fremstillinger af sprogets mekanismer.
Credits:
Redaktion og tilrettelæggelse: Janne Aagaard og Tanya Karoli Christensen
Ind
EP 5 Du er min dronning!
En sød bemærkning og et foto af en pæn mand eller kvinde med opfordring om at skrive tilbage! Sådan begynder mange sager om romancesvindel, der kan udvikle sig til økonomisk svindel og sågar pengeafpresning. Hvordan groomer svindlerne os, og hvad er det for sproglige metoder, de bruger til at nedbryde vores skepsis, når det handler om kærlighedssvindel?
Credits:
Redaktion og tilrettelæggelse: J
EP 4 Det gør så ondt, så hjælp mig dog
En kvinde misbrugte i årevis folks identitet til at ringe til lægevagten og få udleveret morfinpræparater. Kvinden var særdeles overbevisende og detaljeret i sin sygdomsbeskrivelse. Vi ser på, hvordan sprogvidenskaben forklarer sproglig manipulation som en udnyttelse af den tavse viden om sprog, som vi alle sammen har, men få kan sætte ord på.
Credits:
Redaktion og tilrettelæggelse: Janne Aagaar
EP 3 Afliv Mette
Ved en demonstration i København i 2021 mod corona-nedlukningerne ophængt nogen en dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt og et skilt med ordlyden ”Hun må og skal aflives”. Vi ser på, hvordan begrebet om sproghandlinger kan hjælpe med at skelne mellem trusler og tilskyndelse til vold. Og vi diskuterer, hvordan straffeloven blev anvendt i sagen.
Credits:
Redaktion og tilrettelæggelse:
EP 2 Jeg elsker dig så højt
Stalking er et stigende problem, og det er ofte præget af implicitte trusler og overvågning. Det kan være uhyre svært at dømme en stalker, for hvordan skal venligt formulerende sms’er om ens helbred egentlig tolkes? Vi diskuterer kontekstens rolle i trusler og forklarer, hvordan sproget kan pege på de forhold der gør truslen skræmmende.
Credits:
Redaktion og tilrettelæggelse: Janne Aagaard og Ta
EP 1 Tænk hvis det bliver dig, jeg slår ihjel
Hvad er retslingvistik, og hvorfor er det så bragende interessant? Det ser vi nærmere på i dette introafsnit, hvor vi også taler om trusler. De er så almindelige, at vi måske ikke lægger mærke til dem. Men at udtrykke sin hensigt om at skade andre er faktisk kriminelt. Vi taler om både direkte og indirekte trusler – og forsøger at afdække, hvilke af dem er mest farlige.
Redaktion og tilrettelægg
Ordet fanger - Ny podcast om retslingvistik udkommer 18. marts
Hvordan bruger kriminelle sproget som våben? Det undersøger vi i denne første danske podcast om retslingvistik. Journalist Janne Aagaard dykker ned i sproget og ser på trusselsbreve, romance-svindel, kidnapningsbreve, falske tilståelser og meget mere sammen med sprogekspert og professor Tanya Karoli Christensen. Podcasten er til alle, der elsker true crime og sprog. Følg med i konkrete sager og hø











