Kongerækken hos Politiken Historie
Kongerækken er en podcast om gamle dage fra Politiken Historie. Redaktionen består af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. Podcasten dykker ned i historiske emner og fortællinger. Du kan finde mere på politikenhistorie.dk.
Episodes
Napoleon og Den Franske Revolution #8: Den detroniserede kejser hensygnede i sit eksil, men efter sin død satte Napoleon sig tungt på historiebøgerne
Napoleon led en krank skæbne på det fjerne Sankt Helena, men selvom han døde i 1821 forsvandt han aldrig fra folks bevidsthed. Allerede inden sin død arbejdede han på sine erindringer, og her forsøgte han at gøre sig selv til revolutionens frelserfigur. Men var han nu også det? Franskmændene diskuterer stadig Napoleons eftermæle.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kongerækken ekstraafsnit: Margrethe 2. abdicerer!
Dronningen smed nytårsaften 2023 noget af en bombe under sin nytårstale. Vi ser nærmere på de historiske perspektiver, kigger på fortilfælde og kigger på, hvorfor der f.eks. ikke krones konger i Danmark længere.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Napoleon og Den Franske Revolution #7: Napoleon mødte sit Waterloo ved Waterloo
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Napoleon og Den Franske Revolution #6: Napoleons felttog ind i Rusland blev en katastrofe af episke proportioner
Napoleon var godt træt af sin upålidelige russiske allierede og indledte i sommeren 1812 et gigantisk felttog ind i Rusland med ikke mindre end 600.000 soldater. Men de mange soldater var ikke nær så godt trænede som tidligere, og allerede i begyndelsen af felttoget begyndte de at bukke under. Samtidig gjorde russerne effektiv brug af ’den brændte jords taktik’, og da Moskva brændte ned for øjnene
Napoleon og Den Franske Revolution #5: Gigantiske hære sprængte skalaen for død og ødelæggelse
Han skuede længelsfuldt over Den Engelske Kanal fra sine militærlejre i Boulogne, men kunne ikke komme over til arvefjenden.Derfor vendte Napoleon sig mod øst og gik i kødet på Østrig, Preussen og Rusland. Her fejrede han store sejre i hidtil uhørt store slag med flere hundrede tusinde deltagere, men han oplevede også sit første større nederlag i 1809, da han blev slået af Østrig i slaget Aspern-E
Napoleon og Den Franske Revolution #4: Først var han revolutionær, men så kronede Napoleon sig selv til kejser
Den Franske Revolution blev båret frem af flotte idealer, men i årene omkring 1800 fik Napoleon effektivt afviklet det første forsøg på at indføre en fransk republik.Først brugte han sin store popularitet til at udhule idealerne fra revolutionen.I 1799 gjorde han sig selv (og med uvurderlig hjælp fra sin bror Lucien) til førstekonsul ved det såkaldte Brumaire-kup. Dermed gjorde han sig selv til Fr
Napoleon og Den Franske Revolution #3: Napoleon gjorde lynkarriere på slagmarken og greb magten i Frankrig
I 1793 var det revolutionære Frankrig ved at i opløsning, men en ung artilleriofficer ved navn Napoléon Bornaparte vandt en vigtig sejr i havnebyen Toulon og blev på kort tid landets mest berømte soldat og forfremmet til general.Men sejrene på slagmarken var ikke nok for Napoleon. Hans popularitet havde gjort ham urørlig og snart greb han også ud efter magten i Paris.Og det er måske her, at et beg
Napoleon og Den Franske Revolution #2: Blodet flød i Paris’ gader under terrorregimet
Lyt til andet afsnit af Kongerækkens podcast om Napoleon og Den Franske RevolutionDe flotte tanker om lighed og menneskerettigheder kom til at blegne, da ikke mindre end 17.000 personer mistede hovedet i guillotinen fra efteråret 1793 til den efterfølgende sommer. Den afsatte Ludvig 16. var allerede blevet henrettet, og i oktober var det så den tidligere dronning Marie-Antoinettes tur.Det var den
Napoleon og Den Franske Revolution #1: Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution
Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution. Lyt til Kongerækkens nye podcastserie»Der er årtier, hvor der ikke sker noget, og der er uger, hvor der sker årtier«.Sådan lød det (vistnok) fra Lenin, og man må sige, at Frankrig i årene fra 1789 til 1815 nærmest gennemgik omvæltninger for et helt årtusind. På få år gik landet fra at være kongedømme til at blive republik og så side
Kongerækken på gravens rand #6: Risskov
Den aarhusianske flødebollekonges liebhaverpalads blev til Guds hus. Lyt til sjette og sidste episode af ’Kongerækken på gravens rand’.Midt i 1800-tallet var Aarhus en by med få tusind indbyggere, men i takt med industrialiseringen eksploderede befolkningstallet og både by og forstæder fik vokseværk. Landsbyen Risskov nord for centrum blev hjem for det pænere borgerskab, der byggede pragtvillaer m
Kongerækken på gravens rand #5: Dråby
Østjyske kirker har et helt specielt kendetegn, der skiller dem ud fra mængden. Lyt til femte episode af ’Kongerækken på gravens rand’.Vi kender en klassisk dansk landsbykirke på de hvidkalkede vægge, skib, kor, våbenhus og apsis og som regel også et tårn i den ene ende. Men i Østjylland og især på Djursland finder man mange steder en variation, som får egnens kirker til at skille sig ud fra mængd
Kongerækken på gravens rand #4: Mariager
Feministisk nonneorden opførte et gigantisk klosterkompleks ved Mariager FjordMariagers store, hvide korskirke troner mægtigt over Mariager by og fjord, og det er svært at forestille sig, at kirken engang faktisk var fire gange så stor som i dag. Men da kirken blev opført i 1400-tallet var Danmark stadig katolsk, og den såkaldte Birgittinerorden satte for at opføre et enormt klosterkompleks ved fj
Kongerækken på gravens rand #3: Ålum
Hedenskab og kristendom støder sammen på kirkegården i Ålum. Lyt til podcastserien Kongerækken på gravens rand.Selv den mindste landsby kan rumme så meget historie, at det er til at blive svimmel af. Og kirkebakken i Ålum nær Randers er ingen undtagelse. Her kan man nemlig møde mindet om vikinger, lokale helgener fra middelalderen og renæssancens stenrige adelsfolk.Ikke mindre end fire runesten tj
Kongerækken på gravens rand #2: Tvilum
Bed og arbejd! For 800 år slog fromme munke sig ned langs Gudenåens bred. Kongerækken gør i denne udsendelse stop ved et gammelt middelalderkloster. Er dette en af Danmarks smukkest beliggende kirkegårde? Langt fra alfarvej og med Gudenåen som nabo ligger Tvilum Klosterkirke, som engang var en del af et større klosterkompleks, men i dag ligger alene tilbage som et levende vidnesbyrd om stedets lan
Kongerækken på gravens rand #1: Tranebjerg
Kongerækken har taget mikrofonen med til seks historiske kirkegårde i Aarhus Stift.I Samsøs største by Tranebjerg troner den lokale kirke på en bakketop med et enormt kirketårn, der strækker sig højt i vejret. Den rigt udsmykkede kirkes historie strækker sig helt tilbage til Valdemar den Stores bestræbelser på at kontrollere de danske farvande, og blev viklet ind i 1200-tallets stridigheder efter
Riget i midten - Kinas historie #4: Massakren på Den Himmelske Fredsplads var et afgørende brud i moderne kinesisk historie
I tiden efter Mao Zedongs død i 1976 gik Kina i en mere pragmatisk retning, mens økonomiske problemer i Vesten i slutningen af 1970’erne åbnede døren for, at Kina for alvor kunne indtage en rolle i det internationale spil. Ændringer i landet skabte plads til en demokratisk bevægelse, som i løbet af 1980’erne gjorde de kommunistiske ledere tiltagende mere nervøse. Så nervøse, at de i maj 1989 indfø
Riget i midten - Kinas historie #3: Det store spring fremad endte med hungersnød
Mao Zedongs regeringstid blev defineret af især to programmer. For det første ’Det store spring fremad’ fra 1958, et planøkonomisk forsøg på at løfte den økonomiske udvikling og modernisere landet socialt og politisk. Det store spring udeblev dog, og planen afstedkom i stedet en voldsom hungerepidemi, der endte med at koste mange millioner kinesere livet.Maos andet store slagnummer var kulturrevol
Riget i midten - Kinas historie #2: Chiang Kai-shek fik næsten kommunisterne ned med nakken, men endte selv på flugt
Det moderne Kina blev født i den dramatiske periode fra 1911 til 1949, hvor nationalister og kommunister efterhånden kom til at udkæmpe en blodig kamp om magten. I løbet af 1930’erne lykkedes det næsten Chiang Kai-sheks nationalister at besejre kommunisterne, som måtte begive sig ud på et 10.000 kilometer tilbagetog i 1934-1935, som siden blev kendt som Den Lange March.Men japanernes invasion af K
Riget i midten - Kinas historie #1: Med opium og våben blev kejserens Kina tvunget på knæ
I århundreder var det oldgamle kejserdømme i Kina hævet over alle andre. Men de vestlige magter var ikke tilfredse med kinesernes stramme kontrol med den internationale handel, og da kejseren i 1839 skred ind over for briternes indsmugling af opium, udbrød der krig. Det blev begyndelsen til enden for Kinas status som altdominerende magt i Østasien og snart kastede den ene magt efter den sig over d
Thukydids fælde #4: Historiens måske største vendekåbe hjalp til på begge sider under Den Peloponnesiske Krig
Anden halvdel af Den Peloponnesiske Krig blev indledt med en heftig debat om Athens krigsstrategi. Det ene parti blev anført af Nikias, der mente, at man skulle gå forsigtigt frem, mens den yngre Alkibiades argumenterede for, at Athen skulle lægge en aggressiv linje over for Sparta og deres allierede.Alkibiades fik sin vilje, og Athen gjorde klar til at sende en flåde på 150 skibe og 40.000 soldat
Thukydids fælde #3: Krig var et privat foretagende i antikkens Grækenland
Med Nikiasfreden 421 f.Kr. sætter vi historien om Den Peloponnesiske Krig på pause og ser på, hvordan man generelt førte krig i antikkens Grækenland. På land var hoplithære, bestående af fodsoldater med skjold og lange spyd, de mest almindelige. Hoplitterne dannede tætte formationer for at skabe så tæt og uigennemtrængelig enhed som muligt. Samarbejde og disciplin var afgørende faktorer på slagmar
Thukydids fælde #2: En lang bymur beskyttede Athen mod spartanske krigere, men den defensive strategi fik negative konsekvenser
Da Den Peloponnesiske Krig efter flere års spændinger endelig brød i 431 f.Kr. var Athens stærke mand Perikles klar med en plan. En gigantisk mur, der forbandt Athen med havnebyen Piræus skulle sikre befolkningen mod Spartas overlegne hær af veltrænede hoplitter. Samtidig skulle fjenden tvinges i knæ ved hjælp af atheniensernes stærke flåde, der ville kunne sikre søherredømmet i og omkring det Det
Thukydids fælde #1: En historisk beretning fra det antikke Grækenland er blevet en nøgle til at forstå vor egen tids globale magtkampe
For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver i dag brugt til at advare stormagternes ledere om farerne ved at indlede en bitter kappestrid mellem USA og Kina.Lyt til Kongerækken s
50 år i det europæiske fællesskab #4: Efter Brexit er den danske EU-skepsis vendt
Det nye årtusinde blev indledt med endnu en sejr til de danske EU-skeptikere, da vælgerne i 2000 stemte nej til deltagelse i en fælles valuta. Alligevel kom Danmark til at spille en nøglerolle, da det under det danske EU-formandsskab i 2002 forhandlede sig frem til den store udvidelse af EU, hvor en lang række lande kom til. 10 lande blev endeligt optaget i 2004, mens Rumænien og Bulgarien fulgte
50 år i det europæiske fællesskab #3: Unionsprojektet buldrede afsted, men danskerne sagde nej
Europa så på mange punkter anderledes ud efter murens fald og Sovjetunionens kollaps.I Danmark blev indlemmelsen i EU et større projekt, end de fleste politikere formentlig havde håbet. Det blev til fire folkeafstemninger om EU i perioden 1992-2000. Den første af slagsen i juni 1992 endte med et nej til Maastricht-trakteten, der var grundlaget for overgangen fra EF til EU.Værter er Anders Olling o
50 år i det europæiske fællesskab #2: EF-medlemsskabet fik en hård start
Allerede efter kort tid kom det danske medlemsskab af EF i modvind. Alligevel fik Poul Schlüter solgt EF-pakken til de skeptiske danske vælgere.I 1980’erne gjorde neoliberalismen sit indtog i Europa og på verdensplan, bl.a. som reaktion på de økonomiske problemer oliekriserne havde medført. Margaret Thatcher kom til magten i Storbritannien, Ronald Reagan blev præsident i USA, og i 1986 indførte de
50 år i det europæiske fællesskab #1: Det var op ad bakke at få Danmark med i EF
I efteråret 2022 er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i EF. Men trods et klart flertal for medlemskabet måtte Danmark vente længe for at få lov til at være med.Allerede i begyndelsen af 1960’erne ansøgte Danmark om komme med i det europæiske fællesskab, men et fransk nej til britisk medlemskab kom også i vejen for den danske ansøgning. Da prøvede man igen i 1972 gik det bedre, og afstem
Thorvaldsens aversion mod Napoleon blev indarbejdet i Alexanderfrisen
Bandet er samlet igen efter Hans Erik Havsteens tur på Oxford University. Her har han beskæftiget sig med den danske kunstner Bertel Thorvaldsen, som også er omdrejningspunkt i dagens afsnit, hvor vi ser nærmere på den måde Thorvaldsens kunst er blevet fortolket og diskuteret i samtiden og eftertiden.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omn
Hollandshjælpen fylder ikke meget i den danske historieskrivning
I sommeren 1945 var Europa på randen af hungersnød. Selvom danskerne fik rationeringsmærker i tiden efter Anden Verdenkrig sendte man hjælp til lande, der var endnu hårdere ramt af krigens konsekvenser. I dette afsnit fortæller den mangeårige Politiken-journalist Henrik Kaufholz, der voksede op med en hollandsk plejebror, om en del af danmarkshistorien, der ikke fylder meget i bøgerne om Anden Ver
Den danske nazist blev spion for modstandsbevægelsen
Wilfred Petersen så Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) som en billig kopivare af den tyske nazisme og stiftede i 1932 Dansk Socialistisk Parti (DSP) for at skabe en særlig nordisk nazisme. Lektor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen fortæller i dagens afsnit om en af den danske mellemkrigstids vildeste politiske aktører. Vært er Anders Olling, og afsnitt
Var det træsprit, der tog livet af ni soldater fra Den Røde Hær?
På kirkegården i Allinge står et monument til minde om de 30 faldne sovjetiske soldater, som mistede livet, mens flere tusind mænd og kvinder fra Den Røde Hær fra maj 1945 tilbragte 11 måneder på Bornholm. I denne særudgave optaget på De Russiske Kirkegård fortæller historiker og inspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup, om de sovjetiske soldaters tilstedeværelse på øen, deres betydning for de
Socialdemokratiet bryder med den pacifistiske linje
Da den socialdemokratiske regering i marts 2022 meldte ud, at man vil hæve forsvarbudgettet, så man i 2033 bruger to procent af BNP’en, markerede det et udenrigspolitisk skift i Socialdemokratiet. Danmark har i mange år klamret sig til Nato uden helt at bidrage til festen med hvad man lovede. Historiker og inspektør på koldkrigsmusset Stevnsfort Iben Bjørnsson fortæller i afsnittet om dansk forsva
Efter krigen husede Vestjylland en barakby for 35.000 tyske flygtninge
I denne uges udgave af kongerækken fortæller direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, om danmarkshistoriens største flygtningekrise. For ved besættelsens afslutning var omkring 250.000 tyskere kommet til Danmark på flugt fra Den Røde Hær.Vardemuseerne åbner i juni 2022 Museum FLUGT i Oksbøl på den grund, hvor den største lejr for tyske flygtninge lå fra 1945-49. På museet fortælles historie
Kongerækken hos Politiken Historie: Roe v. Wade gjorde abortspørgsmålet til lakmusprøven i amerikansk politik
En højesteretsdom i 1973 stadfæstede kvinders ret til abort i USA. Et lækket notat fra 2022 indikerer dog, at den siddende højesteret har i sinde at fjerne retten til abort ved at omstøde dommen fra 1973. I dette afsnit undersøger domstolenes afgørende rolle i spørgsmålet om abort, og hvordan abort blev et centralt emne i amerikansk politik.Med os i dette afsnit er Helle Porsdam, der er professor
Engang gemte vi de gale væk på afsidesliggende øer
I dette afsnit taler vi om dengang, hvor vi i Danmark gemte de folk, der var anderledes, væk på anstalter og afsidesliggende småøer. De blev kaldt moralsk åndssvage, sinker, idioter og degenererede, og var i løbet af 1900-tallet i særforsorgens varetægt, som blev styret af den danske stat.Regeringen bestilte i 2019 en udredning, der skulle undersøge, hvad der foregik på statens anstalter. Historik
Kongerækken hos Politiken Historie: Den første grundlov var slet ikke så demokratisk
Velkommen til den nye udgave af Kongerækken, som fremover udkommer hver uge og har kloge gæster i studiet.Dette afsnit: Hvert år fejrer demokratiet på grundlovsdag, men Danmarks første grundlov fra 1849 var faktisk slet ikke demokratisk. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne uges udgave. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ukraine som kastebold #8: Hvad nu, Ukraine?
Tyrkiet har tilbudt sig som mægler i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på forhånd havde lagt op til, at ukrainsk neutralitet ligger på forhandlingsbordet. Omvendt havde Ruslands præsident Vladimir Putin sagt, at han ville acceptere ukrainsk EU-medlemskab, såfremt nabolandet vil holde sig fra Nato. Så vil problemet dog være, at Ukraine
Ukraine som kastebold #7: Ukraines vej mod vest
Den ukrainske selvstændighed var dødsstødet for Sovjetunionen. Ukraine var den næststørste republik (delstat) i Sovjetunionen, og hermed var det slut for Mikhail Gorbatjovs forsøg på at holde sammen på landet. De 30 år, der er gået, har budt på den ene politiske omvæltning efter den anden, og det ukrainske demokrati har vist sig trods 70 års kommunistisk centralstyre at være overordentligt levende
Ukraine som kastebold #6: Under sovjettiden
OBS! I afsnittet siger vi, at Sovjetunionen blev grundlagt i 1920. Det er forkert. Det var i 1922.I 1921 var Ukraine var sammen med russerne og belarusserne med til at grundlægge Sovjetunionen. I sovjettiden blev Ukraine ganske vist udbygget til industrisamfund med storbyer, kulminer og stålværker, men ellers fulgte den ene katastrofe efter den anden:Under Stalins hårdhændede kollektivisering af l
Ukraine som kastebold #5: Kort liv som republik
Det kom som en stor overraskelse, at det mægtige tsarrige brød sammen i 1917, da Rusland før Første Verdenskrig blev betragtet som den største militære magt i Europa.Allerede inden fredsaftalen mellem Rusland og Tyskland i marts 1918 udråbte Ukraine sig 10. juni 1917 som selvstændig republik, og det følgende par års uafhængighed indgår også i den historiefortælling, ukrainerne begrunder landets ek
Ukraine som kastebold #4: National vækkelse
I løbet af 1800-tallet var der overalt i Europa nationale vækkelsesbevægelser, og det var naturligvis et problem for et stort rige som det russiske. Her boede masser af små og store folk: polakker, litauere, finner, kaukasere, estere og mange andre. Derfor var det vigtigt for tsarstyret at holde den ukrainske vækkelse nede, så der var et massivt russisk flertal. Keine Hexerei: de blev simpelthen s
Ukraine som kastebold #3: Under tsaren
Europakortet i 16-1700-tallet så helt anderledes ud end i dag.Polen, der havde været en del af det litauisk-polske imperium, forsvandt i slutningen af 1700-tallet, og det russiske tsarrige blev efter Peter den Stores sejr ved Poltava (i dag Ukraine) den nye stormagt i Østeuropa.Ude i regionerne var det russiske styre mere fleksibelt end det polske rige, og Kyiv fik en ny blomstringstid i slutninge
Ukraine som kastebold #2: Kosakkernes Ukraine
I den ukrainske historie er ’hetmanatet’ ikke blot vigtigt, fordi det på et tidspunkt var en slags stat. Men kosakkerne havde også en slags demokrati, idet kosakkerne valgte deres leder, hetmanen. Han kunne ganske vist afsættes, men ellers havde kosakkerne ubetinget lydighed over for ham. En ejendommelig blanding af centralistisk militær disciplin og demokrati.En del af den ukrainske historieskriv
Ukraine som kastebold #1: Dele af Rusland blev i 300 år styret fra Kyiv
Der har boet mennesker i de områder, vi kalder Ukraine, i mindst 45.000 år. Landet blev bragt ind i historien af historieforskningens grundlægger, Herodot, der levede fra 484 til cirka 420 f. Kristus. Han skrev om de mange stammer, der befolkede området nord for Sortehavet.Arkæologiske fund fortæller, at Kyiv fandets som by omkring år 600, og flere forskellige stammer, der boede ved floden Dnjepr,
Store Nordiske Krig #5: Nok var Danmark på sejrherrernes side, men sejrens frugter stod ikke mål med ofrene
Afsnit 5 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Store Nordiske Krig #4: Tordenskjold gjorde livet surt for svenskerne
Afsnit 4 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Store Nordiske Krig #3: Peter den Store spredte skræk i København
Afsnit 3 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Store Nordiske Krig #2: Mod nye katastrofer
Afsnit 2 i podcastserien om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Alle var mod Sverige, da det svenske imperium var en magtfaktor
Afsnit 1 i podcastserien om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Arbejderbevægelsen Historie #4: Overgangen til neoliberal tankegang skulle redde den danske økonomi
Afsnit 4 i Arbejderbevægelsens historieSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Arbejderbevægelsens Historie #3: 'Fremtidens Danmark' dannede grundlag for udbygningen af velfærdsstaten
Afsnit 3 i Arbejderbevægelsens historie See omnystudio.com/listener for privacy information.
Arbejderbevægelsens Historie #2: Arbejderbevægelsen gik fra at være paria til magthavere i første halvdel af det 20. århundrede
Afsnit 2 i Arbejderbevægelsens historie See omnystudio.com/listener for privacy information.
Arbejderbevægelsens historie #1: Der blev delt tørre tæsk ud, da arbejderbevægelsen først rørte på sig i Danmark
Lange og hårde arbejdsdage, politisk undertrykkelse, lav løn og kummerlige boliger.Der var ikke meget fis ved at være arbejder i 1870’ernes Danmark, og den første socialistiske bevægelse i Danmark blev eftertrykkeligt sat på plads af militær og politi under uroen i forbindelse med Slaget på Fælleden i maj 1872.Alligevel lykkedes det i århundredets sidste årtier efterhånden at få stablet en slagkra
Kongerækken i ruiner #1: Engang havde Nykøbing F. et af rigets største slotte. Nu står kun 'Fars Hat' tilbage
I sin storhedstid blev Nykøbing Slot drevet af enkedronning Sofie, der efter Frederik 2.s død blev forvist hertil af Rigsrådet i 1594. Sofie var en dygtig forretningskvinde og opbyggede en enorm formue, der fra tid til anden måtte bruges til at understøtte sønnen Christian 4.Men efter hendes død i 1631 var det snart slot med de gode tider for Nykøbing Slot. Enkedronningen havde ført stram kontrol
Kongerækken i ruiner #2: Paven skældte ud, da Danmarks oprørske ærkebiskop afreagerede på kongens borg på Bornholm.
I dag er der ikke meget tilbage af kongens Lilleborg midt på Bornholm, men tilbage i 1200-tallet var fæstningen en seriøs konkurrent til det senere så mægtige Hammershus længere nordpå.Men Lilleborgs skæbne blev besejlet, da ærkebiskoppen Jakob Erlandsen under sine bitre magtkampe med den danske kongemagt i 1259 fik sin lillebror Anders til sammen med Rügens fyrste Jaromar til at angribe borgen.Pr
Kongerækken i ruiner #3: Mægtig holstensk adelsslægt byggede pragtslot nord for Tønder - i dag står paladset tilbage som romantisk ruin
Det kan være svært at forestille sig, at det faktisk var her, den stærke nordtyske adelslægt Rantzau i slutningen af 1500-tallet faktisk fik opført et ægte renæssancepalads. Trøjborg havde tårne med løgkupler og en prægtigt udsmykkede sal til festerne, og byggeriet trak så mange veksler på de lokale bønder, at selveste Christian 4. måtte agere fagforening for dem.Men da byggeriet endeligt stod fær
Kongerækken i ruiner #4: En af danmarkshistoriens største konger drog sit sidste suk på Gurre
»Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre«.Sådan sagde Valdemar Atterdag ifølge sagnet om borgen Gurre nær Helsingør i Nordsjælland. Om han virkelig sagde sådan vides ikke, men under alle omstændigheder udbyggede han borgen, der på daværende tidspunkt havde et par hundrede år på bagen.Og da Valdemar Atterdag efter 35 dramatiske år med talrige krig, pest og voldsomme magtkampe
Kongerækken i ruiner #5: Valdemar den Store ville bygge Nordens største kirke ved Limfjorden kyst
Blæsten frisk over Limfjordens vande, men det var altså også en ret så frisk idé, som ingen ringere end Valdemar den Store fik sammen med ærkebiskop Eskil i 1158:Himmerland skulle have et storslået cistercienserkloster ved fjorden, og den skulle have tilknyttet en af Nordens allerstørste kirker.I dag ser tingene ganske anderledes ud. En brand i 1200-tallet fik bygherrerne til at skrue ned for ambi
Kongerækken i ruiner #6: Du har garanteret set de forpjuskede murbrokker ved motorvejen
Har dit øje også i et splitsekund fanget de gamle ruiner, der ses lige nord for afkørsel 39 ved motorvej E20 ved Slagelse? Hvis svaret er ja, så har stedet måske vakt din historiske nysgerrighed. Og har du aldrig fået læst op på sagen, så er der meget at hente.For selvom der ikke er meget tilbage af Antvorskov Kloster og Slot rummer stedet store fortællinger fra Danmarks middelalder og renæssance.
Kejsertyskland og kolonierne #1: Tysklands samling
Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.Lyt med, når Politiken Histories podcast Kongerækken i fem afsnit diskuterer racisme i kunst og
Kejsertyskland og kolonierne #2: Kapløbet om Afrika
Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Afrika og Asien. De økonomiske gevinster ved kolonie
Kejsertyskland og kolonierne #3: Det tyske kolonirige
De vidtstrakte områder, tyskerne pludselig blev herrer over, var beboet af mange forskellige folkeslag. I Tysk Sydvestafrika (vore dages Namibia) havde San-folket levet som jægersamlerfolk i op mod 30.000 år. Omvendt havde indbyggerne i Tysk Østafrika (Tanzania) en udpræget maritim levevis med århundredgamle handelsbånd til andre dele af verden.Omvendt havde Papua New Guinea både været kendt af eu
Kejsertyskland og kolonierne #4: Menneskeudstillinger og finkultur
Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag.De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige landsbyer og gik i indfødt tøj. Men myndighederne blev
Kejsertyskland og kolonierne #5: Afkolonisering og tilbagelevering af kunst
Enorme mængder kunst blev købt eller stjålet i de europæiske kolonier, en problemstilling, der vækker stærke følelser i dag. Men mennesket har altid taget kunstgenstande fra hinanden. Så skal man begynde at levere genstande tilbage? Diskussionen trækker tråde også til vores eget hjemland.Europæiske kunstneres optagethed af de fremmede kulturer er også genstand for debat. En maler som Nolde kritise
Nye medier vælter verden #1: Gutenbergs opfindelse ændrede alt
Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt.I seriens første afsnit ser vi tilbage til 1400-tallet og ser nærmere på Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, som fik u
Nye medier vælter verden #2: Trykkefriheden skulle højne den offentlige samtale
I dette afsnit tager vi tilbage til forordningen om Trykkefrihed i 1770, hvor befolkningen i Danmark-Norge som det første sted i verden fik lov til at ytre sig frit på skrift. Om end Trykkefriheden snart blev afmonteret igen, var den borgerlige offentlighed født. I løbet af 1800-tallet fik avisen som massemedie stor indflydelse på samfundsudviklingen og med opfindelser som telegrafen kunne man nu
Nye medier vælter verden #3: Radioen gav hurtigt avisen konkurrence
I 1920 blev verdens første radioavis sendt i USA, og indenfor få år havde man snart to massemedier: Avisen og radioen. De to konkurrerende medier var snart med til at drive en udvikling, hvor pressen fik uhørt stor magt i de vestlige samfund. Billige radioer gjorde det muligt for politikerne at tale direkte til befolkningerne i deres hjem, og de store bladhuse kunne føre målrettede politiske kampa
Nye medier vælter verden #4: TV’et erobrede de små hjem
I 1960 blev TV-signalet landsdækkende i Danmark efter at have taget USA med storm i de foregående år. Avisen så sig endnu engang truet – især af fjernsynets evne til at snuppe annoncekronerne fra avissiderne. Med TV2’s oprettelse blev DR’s monopol brudt, men det var kun det første skridt i retning af en total omdannelse af mediebilledet.Med internettets gennembrud i 90’erne opstod de første social
Samarbejde og modstand #1: Samarbejdspolitikken
Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav?Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.RETTELSE: I udsendelsen kommer vi
Samarbejde og modstand #2: Den første modstand
De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyttige oplysninger til briterne, og i sommeren 1942
Samarbejde og modstand #3: Folkestrejkerne i august 1943 blev samarbejdspolitikkens endeligt
Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.Samtidig ankom nye faldskærmsagenter fra England,
Samarbejde og modstand #4: Hadet slippes løs
Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage.Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidstengruppen førte i sommeren 1944 til en stor folkestre
Samarbejde og modstand #5: Jublen under befrielsen skyggede for overgrebene
I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag.Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe deres sidste slag i Danmark. Det var også usikkert, om
Historiske vandreruter #1: Dybbøl Banke
Få steder er historien lige så nærværende som på Dybbøl Banke. Man skal være gjort af et særligt stof for ikke at blive berørt af de mange krigergrave og det smukke landskab.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Historiske vandreruter #2: Stevns' trampesti
Niels Juel forsvarede Danmark mod svensk invasion i 1677, da han vandt slaget ved Stevns. Men også i moderne tid har området været utrolig vigtigt for det danske forsvar.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Historiske vandreruter #3: Marie Grubbes Falster
Adelsfrøkenen Marie Grubbe hører til blandt de mest yndede litterære motiver i Danmark. Kvinden, der tog sin egen skæbne i hånden, var forud for sin tid, men imponerede ikke oplysningsmanden Holberg.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Historiske vandreruter #4: Fra Vestervig til Agger Tange
Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Historiske vandreruter #5: Kidnapning på Lyø
Et forhandlingsmøde kombineret med en jagttur gik helt galt, da Valdemar Sejr tog til Lyø i 1223. Konsekvenserne af Lyøturen kom til at ramme Danmark, men havde tråde ud til resten af Europa.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Historiske vandreruter #6: Borgene ved Hald Sø
Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor?Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels Bugges Kro indtil 1934 hed Birgittelyst Kro. Den hed
Sagnkongerne #1: Kong Skjold drev i land og frelste danerne
Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge. Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjælland ud af Skåne.Ikke en særlig sandsynlig historie,
